Månedens gear og gadgets med trådløs Marshall-lyd, B&O-designgenialitet og smart-jakke

Der er virkelig sat gang i de nye tech-annonceringer. Nye smartphone-flagskibe, en ny iPad og masser af lækker lyd. Vi guider dig igennem tech-land i denne måneds grejguide.
Månedens gear og gadgets med trådløs Marshall-lyd, B&O-designgenialitet og smart-jakke
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Samsung Galaxy S8/S8+

Samsung har lanceret den længe ventede Galaxy S8, og tilmed en Galaxy S8+ også. Denne gang har Samsung helt droppet den flade skærm, og lanceret to telefoner med buede skærme.

Der er ikke meget der kommer som en overraskelse, da de fleste detaljer var lækket allerede inden laceringen. S8 og S8+ kommer med henholdsvis 5,8 og 6,2 tommer skærm, som ligner noget fra fremtiden. De et i et helt nyt format, der i stedet for det gængse 16:9 format, nu hedder 18,5:9. Samsung har skabt dette format, for at presse så stor en skærm som muligt ned i de to nye Galaxy-telefoner. Det ser vildt ud. Næsten hele forsiden er skærm. Faktisk er der så meget skærm, at hjem-knappen er rykket ned under glasset, og fingerscanneren er flyttet om bag på telefonen.

Iris-scanneren, som de introducerede med den eksploderende Note 7, er tilbage på S8 og S8+, og yderligere har Samsung tilføjet en ansigtsscanner, som efter sigende skulle fungere vildt hurtigt.

Inden i Galaxy S8 og S8+ sidder den seneste Exynos 8895-processor og lidt overraskende kun 4 GB RAM. Med den nye Samsung Dex der lader dig bruge S8 og S8+ med en desktop-monitor, håber jeg de har ret.

Der er blevet opgraderet fra 32 GB lagerplads i S7 til 64 GB i de nye S8-modeller, og det er muligt at udvide med et microSD kort helt op til 256 GB.

Batterierne er på henholdsvis 3.000 mAh og 3.500 mAh. Det virker umiddelbart ret småt i forhold til de store skærme, men det er forståeligt at Samsung ikke tør presse citronen på det område. Vi håber bare ikke, at batterilevetiden kommer til at være et problem.

Begge modeller kommer i farvene sølv, grå og sort, og de kan forudbestilles allerede nu. Samsung Galaxy S8 koster 6.199 kroner og Samsung Galaxy S8+ koster 6.999 kroner.


https-%2F%2Fblueprint-api-production.s3.amazonaws.com%2Fuploads%2Fcard%2Fimage%2F411237%2F8948978c-4296-4c41-949e-4af7bf885463

2. Google Project Jacquard

Det er meget sjældent, vi skriver om wearables i disse spalter, men et af de mere interessante projekter er for nylig blevet frigivet til verden. Google har i samarbejde med Levis, lanceret en slags smart-jakke. Det er i bund og grund en jakke, som du kan styre din smartphone igennem.

I Googles promo-video viser de en fyr, der cykler igennem byen. Mens han er på farten, kan han ved at swipe op, ned, til ventre og til højre, styre Google Maps, opkald og musik på sin smartphone. Det ser smart ud, og det er helt klart den rigtige retning for wearable tech. Frem for, for eksempel at ligne en kæmpe computer på din arm, er teknologien syet direkte ind i stoffet. Jakken er bare et eksempel på et produkt hvor teknologien er implementeret, men det kunne lige så godt være et par bukser, handsker eller noget helt tredje.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Der er stadig ikke sat en endelig lanceringsdato på, men Levi’s og Google viste den frem til SXSW. Du kan tilmelde din mail her og få besked, så snart der er mulighed for at smide penge efter den.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Huawei P10 & P10 Plus

Huawei har netop lanceret deres seneste smartphones, Huawei P10 og P10 Plus. Det er en lækkert sæt high-end smartphones, der fortsætter Huaweis populære samarbejde med Leica. Der sidder nemlig to linser i bagsidekameraet på både P10 og P10 Plus. Et 20 MP kamera og et 12 MP sort/hvid kamera, som opfanger de sidste detaljer og giver bedre dybdeskarphed. Det giver mulighed for at tage utroligt flotte billeder med den eftertragtede bokeh-effekt, hvor baggrunden bliver slørret. På fronten sidder et mindre interessant 8 MP kamera.

P10 kommer med en 5,1 tommer FHD skærm, 4 GB RAM og enten 32 eller 64 GB lagerplads med mulighed for udvidelse med microSD helt op til 256 GB. Til at drive hele herligheden, sidder der et 3.200 mAh-batteri, der lades gennem USB-C. Huawei er kendt for sin hurtigladende teknologi, og det er selvfølgelig også tilføjet i P10 og P10 Plus.

P10 Plus er, som navnet antyder, storebroren til P10. Den kommer nemlig med en 5,5 tommer 2K skærm, 4 eller 6 GB RAM i en model med enten 64 eller 128 GB lagerplads. Selvfølgelig også med mulighed for at udvide med op til 256 GB via microSD.

Huawei P10 er til salg allerede nu, og koster 4.444 kroner. P10 Plus kommer til salg fra 21 april, men kan forudbestilles til 5.999 kroner nu.


iPadJustiPad

4. Ny iPad

Apple har lanceret en ny iPad, som denne gang bare går under navnet iPad. Selvom navngivningslogikken er gået fløjten, har de dog fortsat design-, specifikations- og proportions-linjen: Den har den velkendte 9,7 tommer skærmstørrelse, og Apples hurtige A9-chip og så ligner den storebroren iPad Pro på en prik.

Den nye iPad i familien kommer med Touch ID-fingerscanner, 8 MP kamera bagpå og et 1,2 MP HD FaceTime kamera og selvfølgelig Apples seneste version af iOS – iOS 10. Derudover lover Apple op til 10 timers levetid på en enkelt opladning.

Den nye iPad er den billigste iPad som Apple sælger, og det er rigtig fedt at se. De fleste har ikke brug for de kræfter der ligger i en iPad Pro, og en iPad på størrelse med iPad mini, virker næsten overflødig i disse tider, hvor telefonerne bliver større og større. Derfor falder den nye iPad på det helt rigtige sted, og til kun 2.999 kroner er man næsten 100 procent sikker på ikke at gå galt i byen.

Den nye iPad kan fås både med og uden 4G og med enten 32 eller 128 GB lagerplads. Den kan købes på Apples hjemmeside, og koster mellem 2.999-5.199 kroner.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Denon HEOS AVR

Denon HEOS AVR er til dig der hader et virvar af kabler og store apparater i stuen, men ikke vil gå på kompromis med lyden. Med Denons nye surround reciever, kan du drive hjemmebiografen eller hi-fi systemet helt trådløst. Du får en fuld 5-kanals løsning med ægte surround sound, og du skal bare vælge et passende højtalersystem. Endnu smartere er, at du ikke behøver at investere i det hele på en gang, men kan udvide din højtaler-samling løbende. HEOS AVR kan drive virkelig gode hifi-højtalere, og vælger du HEOS-højtalere, behøver du slet ikke at trække kabler til dem.

God lyd koster penge, og Denon HEOS AVR er ikke helt billig at få hjem til stuealteret. Den kan forudbestilles nu og er tilgængelig fra den 14. april til 6.699 kroner.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Urbanears Stammen & Baggen

Urbanears har taget skridtet videre fra deres høretelefoner, og har netop lanceret Stammen og Baggen – to nye trådløse multirumshøjtalere. Baggen er den større og dyrere model og Stammen den lille. Ud over størrelsen er de stort set identiske: En kvadratisk højtaler overdækket af et stykke stof i varierende farve.

De to højtalere har forskellige muligheder for at tilslutte sig dine devices. Der er både Bluetooth, 3,5 mm AUX, Spotify Connect, Airplay og Chromecast, så der er rig mulighed for alle devices, at tilslutte sig Stammen eller Baggen eller begge to. Stammen og Baggen kan nemlig slutte sig til hinanden, præcis på samme måde som Sonos er kendt for.

Urbanears er et datterselskab til Zound Industries, præcis som Marshall er det. Derfor kan Urbanears gøre brug af Marshalls erfaring på området, og det tegner rigtig godt.

De to højtalere kommer i seks forskellige farver: dirty pink, vinyl black, plant green, concrete grey, goldfish orange og indigo blue. Designet trækker tråde til gamle transistorradioer og det ser faktisk rigtig godt ud.

Begge højtalere kan købes i butikkerne nu. Baggen koster 3.599 kroner og Stammen koster 2.799 kroner.


Marshall

7. Marshall Monitor Bluetooth

Marshall Monitor Bluetooth er seneste version af Marshalls premium-høretelefoner. Det er opgraderingen fra Marshall Monitor og som navnet antyder, er de nu blevet trådløse. De holder det velkendte design af sort og messingfarvede materialer, og kommer med den velkendte og virkelig gode messing-knap, som er en af de bedste navigationssystemer på trådløse høretelefoner. Det er fedt.

Som navnet igen antyder, så forbinder de nye Marshall Monitor til dine devices via Bluetooth, og ifølge Marshall kan vi forvente helt op til 30 timers trådløs spilletid. Læs: virkelig lang tid for trådløse bøffer. Den lidt mindre model Marshall Major 2 Bluetooth kan så rigeligt køre i over 30 timer, hvis ikke du giver den fuld volumen. Der er også mulighed for at afspille via kabel.

Desværre lader de gennem en micro USB-port, og ikke det nyere USB-C som efterhånden er blevet standard i mange nye devices.

De nye Marshall Monitor Bluetooth kan købes i butikkerne nu, og de koster 1.999 kroner.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bonus: B&O BeoSound Shape

BeoSound Shape er en helt ny højtaler fra B&O, og den ser ikke ud som nogen højtaler, du nogensinde har set før. Faktisk er det svært at kalde den for én højtaler, da Shape består af en række moduler. Ifølge B&O er BeoSound Shape til design- og musikelskere, og systemet er da også et af de flotteste musikanlæg på markedet lige nu. BeoSound Shape er mere et system, end det er en højtaler. Det består af en hovedenhed der hedder BeoSound Core, som leverer musikken til forstærkere og højtalere, som også er individuelle moduler på væggen. Ud over elementer der leverer musikken, har B&O også designet specielle ’dæmper’ elementer, som er lydabsorberende moduler, der dæmper rummets reflektioner, og øger lydoplevelsen.

Hele systemet kommer med et væld af tilslutningsmuligheder, og klarer alle de musikformater du kunne tænke dig. Det kommer med indbygget WiFi, Bluetooth (desværre 4.1, ikke det nye 5.0), Chromecast, Apple Airplay og Spotify Connect, så uanset hvilken device du skulle have lyst til at spille musik fra, har BeoSound Shape en trådløs tilslutningsmulighed indbygget og klar til streaming.

Som du nok allerede har regnet ud, så kommer BeoSound Shape ikke hjem på væggen for billige penge. Salget af Bang & Olufsen BeoSound Shape starter i august 2017, og prisen vil variere alt efter hvilket design, materiale og setup, du ønsker til væggen derhjemme. B&O kan dog fortælle, at grundprisen for systemet vil ligge på ca. 30.000 kroner. Du kan se mere om BeoSound Shape her.

Læs også: Månedens gear og gadgets: Nintendo, Porsche-designet smartphone og en genfødt Nokia 3310

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af