Spice Girls kan stadig få det til at gibbe i mange popelskere, og det er netop den ikonstatus, som Victoria ‘Posh Spice’ Beckham udnytter til at samle penge ind til et godt formål.
Popstjernen gone designer står nemlig bag en t-shirt, hvor hende og de fire Spice-veninder har fået røde næser på, mens de to o’er i deres kaldenavne er ændret til runde, røde klovnenæser på trøjens bagside.
Cirka 100 kroner for hver solgt t-shirt gå nemlig til den såkaldte Red Nose Day Fund, der hjælper børn i nød i fattige lande i Afrika, Asien og Latinamerika.
»Jeg har set, hvordan Red Nose Day USA har rørt millioner af børns liv – det har været en ægte inspiration for mig. Jeg var beæret over at designe denne t-shirt og promovere budskabet om girl power til under kvinder og børn verden over. Hver solgt t-shirt hjælper med fortsat at sikre, at børn modtager den kærlighed, støtte og hjælp, de har brug for«, siger Beckham, ifølge kampagnens website.
T-shirten er allerede sat til salg og koster 210 kroner hos Omaze.
Læs også: Rihanna drillede Coachella-publikummet med Gucci-maske – gik ubemærket forbi folk