The Strike boys

The Strike Boys’ tredje album ” Playtime” er så småt ved at finde vej til pladebutikkernes hylder, og Soundvenue har her æren af at kunne give en “sneaky taster”.

Sjovt nok falder The Strike Boys ind under elektronisk musik, selvom de fleste instrumenter er
autentiske nok, lidt i stil med Nobody Beats The Beats. Musikken er en blanding mellem broken beat, dub og deep house, hvis man da skal prøve at stoppe drengene ned i genrekassen, og så alligevel ikke. For som det meste andet har Strike Boys’ne deres egen stil.
Bedst kendt er duon nok for deres deltagelse på den allesteds-nærverende Costes 5 med “Cocaine Is A Sin”, et nummer der også er at finde på Playtime.

Playtime serverer 12 numre for os (og et bonustrack!), alle sammen knivskarpe kompositioner.
Titlen er ganske rammende, for der er leget med musikken. Beatsne er dubbede og breakede, og hele vejen igennem supleres en dyb og funky bas af synth, trompet, guitar og percussion.
De er smækfyldte med diverse effekter, i form af echo, chorus, reverb etc., specielt synth og vokal og det er med til at give en tilbagelænet og lounget nogen gange drømmende atmosfære. Værd at bemærke er også, at den danske soul-reggae-dub musiker EMO medvirker på nummeret “I Am A Witness”.

Det er tydeligt at høre, at The Strike Boys har været inspireret af den seneste tids electro-disco-dub bølge fra London, men de tager et skridt videre. De nøjes ikke med et uinteressant miks af beats, beeps og kliks. Produktionerne er ved nærmere efterlytning temmelig gennemtænkte og harmonerer rigtigt godt.
I en genre der ofte bliver for eksperimentel og rodet at høre på, bevarer The Strike Boys roen, og skaber et komplekst og eksperimentelt lydbilled, uden det bliver forvirrende.