Charlie Haden

Verve har udgivet en koncert med Charlie Haden (bas), Al Foster (trommer) samt Joe Henderson (saxikon!) som blev optaget på “Le Festival International de Jazz de Montreal” i 1989. Oprindeligt som en hyldest til Charlie Haden. Den er posthumt dedikeret til Joe Henderson, hvilket er helt fortjent.

Joe Henderson havde ry for at ryge en bønne og spille noget “syret” jazz. Her er repetoiret og stilen meget lettilgængelig så det burde ikke skræmme nogen. Han mestrer sit horn på alle måder – lige fra triller, hvæs, hyl og overtoner til lynhurtige jazzfraser, og hans spil har den rette blanding af melodisk forudsigelighed og innovativ legelyst, som gør jazzen interessant. Det får en til at tænke på hvad en jævnaldrende som Lee Morgan kunne have drevet det til…

Man kunne sagtens køre en hel aften på Joes idérigdom, men han har allieret sig med 2 musikere, af samme karat som ham selv, hvilket gør at pladen bliver meget afvekslende. Blandt andet ved de lange solopassager, der nærmest er som små koncerter i koncerten. Numrene mister dog ikke intensitet af den grund, hvilket er ret fantastisk og først og fremmest skyldes, at de har så meget på hjerte.

Det er bestemt ikke kedeligt, hvad de 3 får ud af jazzstandarderne “Round Midnight” og “All The Things U R”. Det hænger vel også sammen med, at jazzlytteren kender melodierne godt, så man bedre kan opfange og hylde de små melodiske finesser. Her er konstellationen sax og bas klart et plus da de to stemmer kan gå flere veje. I konstellationen guitar-sax bliver det fx ofte guitaren, som leverer akkordmaterialet, som saxen snor sig i. Her skiftes de til at bestemme retningen mens Al Foster hygger om dem.

Jeg kan varmt anbefale pladen. Den er ikke så kryptisk som andre Joe Henderson plader (specielt “In & Out”). De free-jazzelementer, som findes på pladen er veldoserede og smagfulde -så kom glad!