Det Ny Teater
Hvert år til jul sætter jeg mig spændt foran fjerneren med dyne, Kleenex, og and galore i maven for at se, om det endnu engang lykkes for fräulein Maria i den smukke, rødhårede og Vidal Sasoon-stylede Julie Andrews skikkelse at smide den kolde kost til baronessen over alperne og ud af knudemanden Kaptajn von Trapps liv, mens hun lærer børnene at synge, kaptajnen at føle, hele Østrig at hade nazisterne, og mig at knibe en lille tåre, når kaptajnen griber sin spade og sammen med sine 18-20 unger synger ‘Edelweiss’, som vist nok er Østrigs nationalsang – eller noget…
Nu har Det Ny Teater fejret stor succes med en opsætning af musicalversionen af filmen fra 1965 (musical-versionen havde premiere på Broadway i 1959). Succesen er steget dem så meget til hovedet, at de har besluttet sig for at indspille sangene fra musicalen på CD – med de til dansk oversatte tekster.
Det havde de ikke behøvet at gøre for min skyld.
Det er dælen dulme ikke jazz, det her – det skal være sagt med det samme. Det er mestendels vals i musicalform, men man skal jo ikke være sart. Nogen særlig sarthed er heller ikke påkrævet for at få svie i øregangene over at høre disse MEGET banale tekster oversat til sit eget modersmål.
Der er mange stygge i mellem – prisen går nok til ‘Sixteen, going on Seventeen’, hvor der på dansk synges så smukt: ‘Du er seksten, bliver snart sytten år’. Det er meget muligt, og i hvert tilfælde matematisk helt i overensstemmelse med min børnelærdom, men poetisk – det er det under ingen omstændigheder. Selv i 38-39, hvor den nazisympatiserende Rolf synger således til Liesl med de smukke, i filmen isblå, øjne tror jeg ikke at nogen var hoppet på den.
Charlotte Guldberg og Peter Jorde, som ligger stemmer (og krop) til Maria og von Trapp er stemmemæssigt castet i fin overensstemmelse med min opfattelse af de to. Von Trapp som den lidt for følsomme smørtenor og Maria med den friske, lidt skingre stemme. Her oven i købet med nogle flabede fraseringer.
Men altså: Det er en væsentlig dårligere produktion og en væsentlig dårligere orkestrering end original-soundtracket. Teksterne er blevet væsentlig dårligere, grænsende til det pinlige af at blive oversat til dansk. Den får to edelweiss og bliver ikke sat på igen.