Scuba

Hurra ! Et hjemligt projekt, der iklæder sig seriøst coverarbejde og udkommer på eget pladeselskab. Her må man forvente at musikken, der ifølge sin titel skal knægte jungleloven virkelig præsenteres saftspændt, dyrisk, hårdkogt og snild.

Mikkel Engell (guitar og vokal), der har en debut i bagagen med sit Scuba-projekt har hyret Jeppe Skovbakke (bass), Jeppe Gram (trommer) og Claus Waidtløw (saxofon) til junglemissionen. På to numre er der indkaldt ekstra trommeslager og saxofon til at fuldføre den vanskelige jungleoperation.

Selve kampen består af ti infigths med junglens varierende terræn og atmosfærer. Eksempelvis står der ‘Ishockey’ på programmet – i netop det optrin blotter Scuba sig en anelse med en ballade, hvilket klæder kvartetten glimrende.
Et andet mere makabert møde er ‘Go Deep’ – det er ikke fordi Scuba bukker under for nogen eller noget, men det forekommer som en ujævn kamp, når bandet veksler mellem et ellers godt frigjort groove og en mere klagende aggressiv stil.

Scuba telegraferer lystigt med deres eget musikalske morsesprog til gamle og nulevende generaler i og uden for jazzværnet fx Scofield, Frisell og Ornette Coleman. Men også sværmeriske kneb fra freejazzen og akvarelagtige håndtegn fra hip hop benytter Scuba i bekæmpelsen af jungleloven.

Mod ti-akterens slutning havner vi ved “Zaka-Beach” og fortælleren iværksætter en stemning af finaleopgør på Zaka-Beach. Her skal Scuba hæve sværdet og tilintetgøre jungleloven udført på et tungt beat med en snigende syrlig guitar. Finalens udfald er lytterens vurdering.

Scubas bedste våben i missionen er overraskelsesmomentet: Det virker bare som om den knibske jungle hurtigt gennemskuer overraskelserne. Scuba formår med listighed at gøre kål på visse områder af junglen – samarbejdet i enheden Scuba fungerer.
Men for denne iagttager hersker jungleloven stadigvæk.