Sole

»Why bomb Saddam when we could have bombed Ariel Sharon«.

Anticon bagmanden Sole stemte helt sikkert ikke på Bush. Eller på Kerry. Eller på Nader, hvis han havde stillet op. Vi skal længere til venstre – meget længere – for at finde det ideologiske ammunitionsdepot for Sole’s rapsalver. Hans oprørske budskab understøttes simultant af musik og tekst. Beats’ene er mørke, insisterende og forvrængede og afbrydes kun af få, harmoniske og eftertænksomme øer spredt ud på albummet. Smukke lydkollager, netop på grund af det oprør og den disharmoni, som de ellers omgives af. Rim-skemaerne er brudt totalt ned, og strukturen er ofte, at der ingen er. Uden flow og ofte uden rim, men altid med påtrængende, messende og advarende lyrik.

Original eksperimental-rap, men også blottet for samspil mellem beat og rap og derfor mangelfuldt. Men føler du dig fristet, så tag en tur gennem Sole’s kompromisløse og alternative hiphop-univers. Gerne med lidt Prozac ved din side. Måske vil du elske det, måske vil du hade det, eller måske vil du bare forarges. For det er med Sole, som med andre Anticon kunstnere. Det er altid alt eller intet. »Coming with a crazy pitch and the statue of liberty aint nothing but a lazy bitch!«