Tarwater

Tyskerne har skam altid været godt fremme i skoene, når det handler om at skabe anderledes, elektronisk orienteret popmusik. Ja, hvis de da ikke nærmest skabte genren i en sammenblanding af filosofisk og elektronisk legesyge.

Duoen Tarwater er tyske i hver eneste tone, de frembringer. Den tyste, lettere distancerende stemmeføring i vokalen er umiskendelig i forlængelse af den tyske alternative musiktradition, hvor pionerer som Kraftwerk, Einstürzende Neubauten og Can lagde bunden, og hvor nyere kunstnere som Lali Puna og The Notwist har fortsat.

Albummet ‘The Needle Was Traveling’ har tidens toner i sig med sin brug af electronica som en diskret bund for de 14 numre. Og naturligvis, fristes man til at sige, er det organiske æltet grundigt ind i musikken i form af strygerinstrumenter og guitar, trombone og trommer. En opmærksomhedskrævende vekselvirkning træder derfor frem, så man hverken opholder sig i electro- eller indie-land.

Nærmere i grænselandet. Et grænseland, der især hos pladeselskabet Morr Music, hvor Tarwater er tilknyttet, oftest er interessant at besøge, men som i tilfældet med Tarwater mangler både udadvendthed og kanter at snuble over. Det er for svært at føle for musikken, og man får ikke mange varme følelser foræret. I stedet sidder man og småfryser med den distancerede holdning, som Tarwater ligger i deres egen musik.