Dear – helt op til kanten, tak!

Dansk musiks mandlige missekat nr. 1, Laust Sonne, har spillet koncert med sit soloprojekt i Lille Vega, og lad mig sige det med det samme: Jeg er meget glad for begge plader – ‘Nice Noizy Toyz’ og ‘Billy B’ – der begge har en utrolig spændvidde og hyperaktivitet.

I Lille Vega var publikum ikke ‘foropvarmede’ og dermed en anelse tunge i røven; Dear spillede kun en time og først mere end halvvejs gennem settet, synes den unge mand at have spillet og sunget sig varm. I en elegant musikalsk rammefortælling begyndte han at vise mere røvsparkende spindemaskine end art-school attitude, der i sidste ende udmundede i en decideret live-oplevelse i stedet for blot gennemspilninger af to plader.

Jesper Elnegaards trommer var i øvrigt suveræne og tilførte extra dimension og tyngde – ham glæder jeg mig til at høre mere til.

Med et bagkatalog på et par dusin numre burde det være overkommeligt at spille rub og stub, og hvis energien havde været helt på plads fra starten, kunne vi have talt om en koncert helt i toppen af skalaen.

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af