Laakso

‘I Miss You, I’m Pregnant’, lød den spøjse albumtitel på svenske Laakso’s debut, der udkom sidste år og fik kritikerne og publikum til at kigge højt mod nord til det iskolde grænseområde mellem Nordsverige og Finland, hvor bandet stammer fra. For hvad var det ved dette ufremkommelige snelandskab, som fik en både sprælsk og opfindsom alternativ pop til at boble ud af gruppen? Desperat kedsomhed? Følelsen af afsondrethed? Måske. Men måske snarere, at Laakso havde sine idoler et par tusind kilometer væk, som for eksempel dEUS i Belgien.

‘My Gods’ er Laakso’s andet album, og gruppen har stadig ikke glemt legesygen og idérigdommen, selv om de nu residerer på et betydeligt større og mere kommercielt pladeselskab, end da de udgav debuten. ‘Someone Somewhere’ er larmende og teatralsk, ‘This Spring’ er skramlet og bittersød, og ‘High Drama’ er sirlig 60’er nostalgi og poppet vellyd. Samtidig synger forsanger Markus Krunegård med en både skøn og skinger vokal.

Laakso løber ikke så få musikalske ærinder. Det tager lidt livet af melodierne her og der, men samtidig er det stadig forbandet svært ikke at holde af den uhæmmede kreativitet, der kommer fra de fire svenskere. Blikket kan passende rettes højt mod nord endnu en gang.