Ali Farka Touré

Inden sin for tidlige død i marts i år nåede en af den stolte vesteafrikanske musiktraditions helt store mestre at færdiggøre ét sidste album. Ali Farka Touré, der helligede det meste af sine sidste år til familien og hjembyen Niafunké, hvor han kæmpede for at forbedre de lokale bønders forhold, vil blive savnet, og husket. Tilbage står ‘Savane’ som et storslået monument over en af beduin-bluesens mestre og hans karriere.

Som det er sædvanen tro er ‘Savane’ beviset på det direkte link mellem Vestafrika og Mississippi-deltaet. Tourés vokal og guitarspil leder tankerne mod den amerikanske bluestradition, men altid på en måde, der tydeliggør traditionens rødder, for Touré har først og fremmest gravet dybt i Malis musiktradition. Rødderne betyder alverden for ham, og således har det ældgamle vestafrikanske strenginstrument ngonien, fået en fremtrædende rolle.

Modsat er ‘Savane’ et personligt, søgende album. Den amerikanske stjernesaxofonist Pee Wee Ellis optræder på flere numre side om side med lokale Niafunké-sangere, og den cocktail illustrerer meget godt, hvilket album der er tale om. Ellis’ medvirken sker på den malisiske traditions præmisser, men bidrager alligevel til den. Touré dedikerer værket til den lokale tradition uden at stoppe sin nysgerrige søgen efter udvikling med måde.

Det er tydeligvis en mand med indre ro, der ved hvad han gør, og ligeså stille hypnotiserer sine lyttere. Et stort menneske og geni har forladt os, men med sit endelige mesterværk, som han selv nåede at kalde sit bedste album, har han på falderebet givet os en gave, han med garanti aldrig vil blive glemt for.