Chad VanGaalen

Der går en mand ved navn Chad VanGaalen rundt oppe i Calgary i Canada, som vi vist ikke kender så meget til i Danmark, men lad denne anmeldelse være et lille postkort til at klistre ind på indie-verdenskortet over nye byer, nye kunstnere og nye toner.

Chad VanGaalen er en af de mange kunstnere, der har siddet hjemme i soveværelset i meget lang tid og nørdet med sine instrumenter. Både de konventionelle og dem han altså selv har bygget. Men ud af denne arbejdsproces er altså kommet en kæmpe overflod af fine sange, hvor et passende antal er blevet udvalgt, og som Chad nu på sin anden udgivelse viser frem på mere etableret vis.

‘Skelliconnection’ er den type album, der kræver lidt tid, altså forstået på den måde, at det lige kræver mere end én gennemlytning, at blive fortrolig med hans lydunivers, hans instrumenter og hans lyse stemme. Men fælles for alle numrene, er en naivitet og umiddelbarhed, der er ganske charmerende. Chads lyd tåler både sammenligning med både The Flaming Lips og danske Figurines, og er karakteriseret ved hele tiden at bevæge sig i spændingsfeltet mellem den gode melodi og det skævt eksperimenterende, hvad enten det er elektroniske beats eller banjospil.

At Chad efter sigende tror på spøgelser kommer frem i et par af teksterne, men ellers er det det gode gamle tema om kærlighed, der behandles på mange forskellige måder og udgør hans grundstammen i hans lyrik. Det er aldrig direkte udtalt, men ligger hele tiden som en fin rød tråd gennem hans historier om hverdagsagtige betragtninger.