Nordstrøm

Nordstrøm har fået danskerne til at glemme guitaren for et øjeblik og genopdage 80’ernes glæde ved elektropop. Med renskurede keyboards, et blødt trommebeat og Lars Malms finfølte vokal satte duoens radiohit ‘Berlin’ sig som en sød, klæbrig karamel i et tydeligt hul i Danmarks musiktand.

Men én ting er et hit, noget andet er et helt album, som det Lars Malm og makker Troels Holdt nu præsenterer. Specielt fordi Nordstrøm konstant bevæger sig i ingenmandslandet mellem lækker elektropop, a la den Sverige de seneste år har været storproducent af, og halvkikset, simpel 80’er-pop, som blandt andre Rocazino en gang belemrede os med.

Nordstrøms enkle udtryk kan sagtens være et plus, når melodierne fungerer og fænger, som på numrene ‘Stereo’, ‘Du og jeg’ og ‘Gi’ besked’. Andre steder bliver det hele dog lidt for søgt. For selv om sangene ofte sætter sig ved første gennemlyt, så mangler de karakter for rigtig at byde på noget. Og jo, pop må gerne, ja den nærmest skal være umiddelbar, men det er ikke lig med ligegyldighed.

Så galt går det heller ikke for Nordstrøm, men duoen er lidt for poleret og ensformig til for alvor at undgå en udskylning ved næste tandlægebesøg.