Isobel Campbell

Skotske Isobel Campbell har vel næppe fremstået mere nøgen og stille, end hun gør det på sit tredje udspil. Albummet udgør nærmest en kontrast til ‘Ballad of the Broken Seas’, hvor Mark Lanegans maskuline bidrag og samarbejde gav Isobels lillepigestemme og tilbageholdte fremtoning værdigt modspil og ligevægt. Nu er hun igen alene, og de traditionelle folkesange er nærmest gennemtrægende nøgne i deres sparsomme instrumentering.

De 10 første af de 14 sange kan karakteriseres som romantiske godnatsange poleret i stilhed som en blikstille bjergsø, ligesom på et næsten tavst klimaks ‘Living Hannah’, der er ren a capella. Men mod albummets afslutning sker der lidt mere. ‘Are You Going To Leave Me?’ droner småpsykedelisk, mens skotten viser gode eksperimenterende takter med sit cellospil på den dystre ‘Over The Weat & The Barley’ og mere åbne arme på ‘Thursdays Child’, som har en slags doven 60’er-pop over sig.

Her formår skotten at løfte sin stil videre end fra de ellers meget diskrete og subtile skæringer, der kan virke nedbrydende og pågående stillestående i al deres intimitet. Det fungerer dog i enkelte nydelige melodiske øjeblikke som på den instrumentale Nick Drake’ske ‘James’ og de romantiske fabulerende ‘Hori Horo’ og ‘Reynardine’.