Icy Demons

Musikscenen i Chicago skulle efter sigende have det rigtigt godt for tiden, og det må Icy Demons’ nye plade være et udtryk for. ‘Tears of a Clone’ er gruppens andet album, og her afsøger de seks musikere et bredt spektrum af jazzet post-rock med iøjnefaldende afstikkere til tysk 70’er-electro.

Nok spænder musikken vidt, men i det store hele spiller Icy Demons musik med et melodisk, nedtonet og ret skrøbeligt udtryk. Deres rytmik er pudsig og til tider lidt skæv, og den varierer fra det bevidst banale til det mere komplekse. Dét kombineret med de karakteristiske melodistemmer og de jazzede elementer resulterer i en plade, der er både gennemtænkt og selvstændig.

Men på trods af det raffinerede udtryk og musikkens mange finesser ender albummet alligevel med at få et stillestående udtryk. Der er mange perler på ‘Tears of a Clone’, for eksempel Kraftwerk-hyldesten ‘Vibes, Sweat, What’s That?’, men man skal som lytter være mere end almindeligt engageret for ikke, i hvert fald en gang imellem, at miste interessen for en plade, der insisterer så stædigt på sin egen intellektuelle eftertænksomhed, diskretion og tilbagetrukkethed.