Peder

Danske Peder Pedersen har aldrig ligget på den lade side. Udover en stribe udgivelser med projekterne The Prunes og Pelding har han produceret og remixet for en langt række danske og udenlandske kunstnere, været en travl dj, og så vil mange endda også kende ham som både skuespiller og radiovært i succeser som Wulffmorgenthaler og Gramsespektrum.

Det nyeste musikalske projekt er altså albummet i eget navn. Her tager han sporet op fra flere tidligere udgivelser, og med et løst afsæt i jazzen når han igennem 13 tilbagelænede og behagelige, men desværre også uinteressante numre. Både Peder selv og de yderligere bidragsydere kan deres kram, og det lykkes dem at lægge en enorm varme og melankoli i de håndspillede kompositioner. Hele tiden er det imidlertid med den begrænsning, at kompositionerne ganske enkelt ikke er gode nok.

Med det gennemgående stemningsfulde piano, de soulfulde vokaler og de lange skønhedssøgende, rytmeløse passager egner albummet sig upåklageligt som lounget baggrundsmusik, men selvom musikerne får det bedste ud af materialet, bliver det ikke til mere end det.