Peder – luk øjnene og lyt

Peder Pedersen fra The Prunes, Pelding og Gramsespektrum har kastet sig over afdæmpede triphop. Her fortæller han om arbejdet med soloalbummet ‘And He Just Pointed To The Sky’, hvor blandt andre Ane Trolle og Rick Rubin var med til at gøre en forskel

(Lyt mens du læser)

»Første gang jeg optrådte sammen med Ane Trolle var til et job hos et kæmpe arkitektfirma, hvor vi var ude og spille sammen med Booty Cologne. En af de mest syrede koncertoplevelser, jeg nogensinde har haft. Vi endte ovre i sådan noget tysk postrock – det var virkelig mærkeligt, men superfedt. Og det var et ret grineren publikum, der bare stod og dyrkede det helt intellektuelt. Efter koncerten var de helt vilde for at komme over og tale med Ane om improvisationselementet i hendes freestyle-vokal«.

Da Peder nogen tid efter stødte ind i Ane Trolle igen, hev han hende med ind i studiet og fik hende til at lægge noget vokal på et af sine numre. Resultatet blev ‘White Lillies’, der til stor overraskelse, ikke mindst for Peder selv, blev valgt til Ugens Uundgåelige på P3. Når han havde studiekammeraterne fra Booty Cologne og Track 72 inde og lytte til sine numre, var det en stående joke, at numrene, som Peder arbejdede på, ville blive P3-hits. For det er ikke ligefrem potentielle landeplager, der er at finde på ‘And He Just Pointed To The Sky’.

Nedbarberet hiphop
Der er en gennemgående melankolsk tone på det første soloudspil fra Peder. Dovne triphop-numre tilsat jazzharmonier præger et album, hvor over halvdelen af numrene er uden vokal.

»Et eller andet sted er det jo hiphop. Alt det, der får dig til at nikke med nakken, er bare fjernet, så det kun er stemningerne, der er tilbage«, lyder Peders egen beskrivelse af albummet.

»Mit mål har været at tage folk et andet sted hen. At lave noget musik, der sætter gang i deres fantasi, så snart de lukker øjnene. Det kan en sangerinde som Nina Simone gøre ved mig og derfor har jeg trukket på hende, ligesom jeg er inspireret af Jan Johansson (svensk jazzpianist, red.) og Tom Waits, når han er stille«.

Rick Rubin som redningsmand
Arbejdet med albummet var ikke uden problemer. Undervejs i processen nåede Peder til et stadie, hvor han var træt af musik og ikke rigtigt formåede at gøre det interessant for sig selv at tage i studiet.

I et forsøg på at finde inspiration lyttede han til en masse forskellig musik, men det skulle vise sig at blive noget helt andet, der fik Peder tilbage på sporet.

»Vendepunktet kom, da jeg læste et interview med Rick Rubin, hvor han sagde, at man skulle lukke øjnene og lytte til musikken i stedet for at sidde og stirre ind i skærmen. Det er jo lige præcis det, det handler om. At lukke øjnene, lytte og så tænke: Er det virkelig sådan her, det skal lyde eller hvad fanden skal jeg gøre?«.

Ingen ensretning
Trods det genfundne fokus på det afdæmpede, skal man ikke nødvendigvis se soloalbummet som et tegn på en ensretning for den alsidige kunstners fremtidige karriere.

»Det her stille og sørgelige musik har altid sagt mig meget, så det har været sjovt selv at prøve at lave det. Men det har lige så meget været et forsøg på at stikke af og få noget ny energi ind. Lige så snart jeg havde færdiggjort albummet, begyndte jeg på at lave hiphop-tracks igen«.

Læs mere om nummeret ‘White Lillies’ og samarbejdet med Ane Trolle i det nye nummer af Soundvenue, der er på gaden onsdag den 25. april.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af