Forest & Crispian – soda-pop barbershop

Det er en branchehemmelighed, at de overjordiske rockguder ikke manes frem foran publikum på de skrå brædder, men i backstage-rummet. Dér hvor holdånden samles om det alter, nogen har valgt at kalde for et barskab, og den hellige holdånd har før haft et godt tag i de skånske humørbomber Bob Hund og The Mopeds, der gennem et tiår har fået danskheden til at glemme alt om da Storebælt frøs til is og synge stemmebåndene blå/gule.

Måske skulle Malmø-trioen Forest & Crispian have set dybere i flasken og skelet til de to brødrebands, inden de med fuglebrystet forrest åbnede for deres sparsomme vildskab og istemte en treenig vokalharmoni. Klangen var mere soda-pop end promillerock, og selvom de storsmilende forsøgte at efterligne 60’ernes barbershop og gentleman-dyder, var deres manglende anciennitet med rockens hellige tekster så åbenlys, at guitarist Tomas Borgström undskyldte, at han væltede mikrofonstativet, da de to væbnere Adam og Karl-Johan Hjertström arbejdede ubarmhjertigt på at vælte teltet.

De har netop udsendt det alt andet end moderne debutalbum, ‘Modern Sensation’. I levende live befandt retrosangene sig ungdommeligt på mælketandsstadiet og formåede ikke at brænde sig fast i hukommelsen. Ikke udover et cover af en gammel kending, Gladys Knights ‘License to Kill’, der ikke giver licens til at være en festdræber, men alligevel blev udsat for trioens letlevende guitarriffs og til tider tandløse rytmik.