Harpcore

4 6

I midten af 90’erne satte Sorten Muld strøm til drejeliren og tilsatte dunkende technorytmer med stor succes til følge. Et årti senere er Harpcore på et lignende togt. De vil indføre harpen som det bærende element i et moderne elektronisk lydbillede. Igen er der tale om en på papiret håbløs mission, og igen lykkes det mod alle odds.

Overliggeren sættes dog kunstnerisk højere hos Harpcore, og det giver pote. Næsten hele vejen rundt er musik, tekst og sang lige dele forførende og foruroligende som et folkeeventyr på syre, hvor man ikke ved, hvem der er den smukke prinsesse og den onde stedmor, for rollerne skifter hurtigere end beatet pumper. Sproget svinger mellem dansk, fransk og engelsk, noget som burde irritere, men i sammenhæng med de Debussy’ske harpe-harmonier blot understreger det drømmende i musikken. Oveni hatten har Sofie Guillois Larsens tekster en humoristisk og underspillet social bevidsthed, som bliver serveret med lige dele skønsang, hvislen og skrig af hende selv.

Desværre falder standarden betragteligt i slutningen af pladen hvor Harpcore desværre forfalder til Safri Duo-pastiche på ‘Made in DK’ og det velmente, men malplacerede remix af Middle East Peace Orchestra. Men det skal ikke fjerne fokus fra de første syv numre som er noget det mest interessante musik der er skabt i Danmark meget længe.

Harpcore. 'This Could Be Harpcore'. Album. Flexicurity Punk/VME.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af