- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- De her uhyggelige sange skræmmer Soundvenues anmeldere fra vid og sans
Tilde
Selvom om kalenderen snart viser 2008, er de feminine indslag på den danske elektroniske scene stadig i sørgeligt undertal, med kvalitetsgaranterende navne som Kirstine Stubbe Teglbjærg (Blue Foundation) og Sara Savery (People Press Play) som undtagelser. Dette skyldes nok den sejlivede, og til dels sande, myte om nørden, der isolerer sig i soveværelset med laptop og hornbriller. Men tiderne skifter jo, gudskelov, og nu begynder udenlandske foregangskvinder som Peaches og Karin Dreijer fra The Knife også at sætte deres spor herhjemme, hvilket debutanten Tilde Rønne-Christensen er et glimrende eksempel på.
Et langt stykke af vejen skaber hun sin egen personlige kombination af electropop, -clash og -disco, selvom inspirationen fra ovennævnte forbilleder visse steder er lige lovlig tydelig. Som på ‘Toss Away’, hvor de maskeklædte søskende i The Knife må føle sig mere end plagierede.
Det hele sættes godt i scene af fødselshjælperen SuperTroels’ stramme og skrabede produktion. Og sammen udviser de en imponerende evne til at undgå genrens faldgruber i form af tomgang og ensformighed. Dette må i høj grad tilskrives Tildes flair for melodier, som, trods en forkærlighed for huggende synths og dunkende stortrommer, aldrig glemmes.
Med sine sammenlagt ni numre og 38 minutters spilletid er ‘Cha Cha Cha’ en plade, der for en gangs skyld efterlader lytteren sulten på mere, frem for at føle sig stopfodret.
Tilde. 'Cha Cha Cha'. Album. Elektrochok/Exlibris.