Cartridge

Lovligt letbenet eller humørfyldt og dygtigt udført med substans trods alt? Ved første møde med ‘Fractures’ synes vægtskålen af være tippet imod førstnævnte kategori. Danske Cartridge har skabt sig et navn på energisk, umiddelbar indierock, umiddelbarheden besidder bandet stadig, men har nu i højere grad end tidligere skruet op for kælenheden og lidt ned for tempoet.

Åbningssangen ‘Brain Cloud’ forekommer en anelse karikeret med lidt for mange sukkerknalde, der skal få omkvædet til at glide lige ned, og det tager noget tid, før man helt kan ryste det indryk af sig. Men efterhånden åbenbarer albummet sig som en yderst habil plade og hvorfor så det? Tjo, ganske vist besidder Cartridge ikke et ekstraordinært sangskrivningstalent, men som kollektiv formår bandmedlemmerne at arrangere sig frem til en række sange, der faktisk ofte er både detaljerige og fængende.

‘Chimneys Stood Like Monuments’ har en middle-of-the-road appel, der aldrig bliver for leflende ikke mindst på grund af det spændstige basspil, der i øvrigt sætter et markant præg på hele pladen. ‘Poltergeist’ og ‘I Met Her aka. the Flesh’ er begge sat i verden for at underholde med sikre omkvæd og henholdsvis hurtige rytmer og afvæbnende sødme, men de tager også en afstikker fra denne forudsigelige kurs, når musikken får lov at stritte. Og netop evnen til at spinde små variationer over gammelkendte temaer gør, at ‘Fractures’ bliver en fin plade med gods i.