Jack Johnson

Akkompagneret af sin guitar har Jack Johnson siden debuten ‘Brushfire Fairytales’ i 2001 sunget om bananpandekager og heldige fjolser, så man nærmest har kunnet mærke røgen fra lejrbålet svide i øjnene. Med sine tilbagelænede, guitardrevne popnumre har surferfyren fundet en sikker opskrift. En opskrift, som er faldet i stadig fleres smag.

Efter en vellykket afstikker til børnenes univers på Peter Pedal-soundtracket ‘Sing-A-Longs and Lullabies for the film Curious George’ er Johnson tilbage i de voksnes rækker. Og det med en løftet pegefinger. Venligt løftet, selvfølgelig. Man behøver ikke engang pakke cd’en ud for at få et fingerpeg om, hvor Johnson vil have os hen. ‘Recorded with 100% solar energy’, står der på coveret. Sig ikke, at hawaiianeren ikke gør sit for at forlænge jordens levetid.

Verdens tilstand er omdrejningspunktet i den fine åbner ‘All At Once’, som sammen med den groovy ‘They Do, They Don’t’ udgør højdepunkterne. På de obligatoriske kærlighedssange bliver det til tider en anelse for banalt. Som med linierne »She gives me presents, with her presence alone« i ‘Angel’. Ligeledes irriterende er ‘Same Girl’, der har langt mere »mmm mmm«, end hvad godt er.

Jack Johnsons evne til at skrue iørefaldende popsange sammen svigter imidlertid ikke. Det bliver bare aldrig rigtig mere end behageligt. Men kan du stille dig tilfreds med det, er ‘Sleep Through The Static’ en glimrende erhvervelse.