Throw Me The Statue

Bare bryster pryder coveret og illustrerer fint den bramfrihed, som kendetegner Throw Me The Statue. Med et tekstunivers sværmende omkring det udsvævende og lidenskabelige ungdomsliv, inviterer albumdebutanterne fra Seattle på en omgang frejdig indiepop. Og det mens de elegant skruer op og ned for tempoet undervejs.

Reservér omgående plads på balkortet til den uimodståeligt energiske ‘Lolita’, som det er umådeligt svært ikke at lade sig forføre af. Mens der her kan anes paralleller til de kåde svenskere fra I’m From Barcelona, mærkes en tydelig inspiration fra Beck på den ligeledes dragende ‘About to Walk’. Frontfigur og sangskriver Scott Reithermann excellerer dog også i mere afdæmpede numre. Som på den mandolinbårne og helt forrygende ‘Young Sensualists’. Eller på den simple, men forbandet nærværende ‘Written In Heart Signs, Faintly’.

På vej frem mod den fine finale ‘The Happiest Man On This Plane’ bliver vi dog spist af med mere ordinære bekendtskaber som den temmelig uopfindsomme ‘This Is How We Kiss’. Men tag ikke fejl. De amerikanske albumdebutaner leverer på store dele af ‘Moonbeams’ veloplagt, guitarbaseret indiepop med tilpas doserede mængder af synths, blæsere og kække håndklap.