DiskJokke

Med tonerne af DiskJokkes debut er der ikke nogen særlig grund til at blive inden døre. For Joachim Dyrdahls album henvender sig i al sin helhed snarere til dansegulvet end til sofaen.

Efter en gennemlytning kommer det ikke som nogen overraskelse, at Dyrdahl er af norsk afstamning og bosiddende i Oslo, for inspirationen fra landsmænd som Röyksopps melankolske electronica og Lindstrøms space disco lader sig afsløre med jævne mellemrum. Men Dyrdahl kan også andet end at lade sig inspirere. ‘Folk i Farta’ åbner med klassisk klaverspil for derefter at glide over i blid pop og ende ud i mere rå electrotoner, ganske fint sammensat.

Særligt opløftende og bemærkelsesværdig er ‘I Was Go to Marrocco and I Don’t See You’, der med sine tunge og dystre sider sender referencer til Booka Shades electro-house kombineret med uskyldige og bløde synthtoner. En lyd der yderligere understreges med den efterfølgende ‘Interpolation’, der er kendetegnet ved sin umiddelbare klublyd. Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at DiskJokke også har udgivet på Get Physicals underlabel Kindisch.

Eneste anke ved den flotte albumdebut må være den ensartethed, det trods alt besidder, der bevirker, at flere af numrene umiddelbart kan være svære at skelne fra hinanden.