Martina Topley-Bird

For fem år siden kappede Martina Topley-Bird navlestrengen til sin musikalske partner Tricky og sendte debutpladen ‘Quixotic’ på gaden. Den engelske sangerinde beviste med det samme, at hun kunne selv, og soloudgivelsen kastede en Mercury Prize-nominering af sig. På opfølgeren ‘The Blue God’ har Topley-Bird igen allieret sig med en prominent partner i form af Danger Mouse. Men superproduceren er for anonym i sit bidrag.

Electropop, neo-soul og electronica er bare nogle af de genreområder, der bliver besøgt undervejs på ‘The Blue God’, hvor destinationen er pop noir og den mere letfordøjelige del af 60’ernes popscene. Lige meget hvor vi befinder os, virker Topley-Bird hjemmevant. Men den vokale overlegenhed følges ikke helt op af de ofte temmelig kedelige melodier. Med en så visionær kapacitet som Danger Mouse i producerstolen kunne man godt have forventet lidt mere, men kun den fint accelererende ‘Shangri La’ og den kaotiske ‘Yesterday’ skyder for alvor op i det ellers alt for flade lydlandskab.

Den triphop-klingende og ganske fremragende ‘Razor Tongue’ står som det absolutte højdepunkt på et album, hvor sukkerindholdet ofte bliver højere end tilrådeligt. Det er især tilfældet på singlen ‘Poison’ og ‘Da Da Da Da’, der er omtrent så opfindsom, som titlen antyder. Men selv om den ofte ikke er i det mest klædelige selskab, lyser Martina Topley-Birds vokal op hele vejen gennem ‘The Blue God’.