Secret Shine

Året var 1993, og den britiske shoegaze- og drømmepop-bølge med navne som My Bloody Valentine, Slowdive og Lush var på sit højeste. Det var også året, hvor Secret Shine udgav deres første album, og nu 15 år efter debuten kommer så album nummer to. En plade, der lyder fuldstændig, som var den optaget midt i 90’erne, da shoegaze var det store nummer.

Det er med ringlende guitarer, en lyd pakket godt ind i distortion og forsigtige vokaler, der af og til forsvinder i muren af lyd. Medlemmerne i Secret Shine kan nok ikke sige sig fri for at have lyttet en del til My Bloody Valentines milepæl, ‘Loveless’, for der er en del ligheder de to album imellem.

Retfærdigvis skal det siges, at Secret Shine ikke kun kopierer forbillederne, men også går egne veje i form af eksperimenter med vocoder og messingblæsere. Sidstnævnte dog kun i begrænset omfang, og tak for det. Mere vellykkede er imidlertid numre som den ganske stille ‘All That’s Left’ og ‘Café Crash’, der med sine flænsende støjpassager vælter lytteren omkuld.

Fornyelse er tilsyneladende ikke et begreb Secret Shine arbejder med, og bandet formår skam også at skære en håndfuld fine sange. Det kan dog ikke skjules, at albummet er et tilbageblik på en svunden tid, og det er en smule skuffende, at bandet overhovedet ikke har ændret på formlen i løbet af de 15 år, der er gået.