Friendly Fires – brandvarm partyrock

Hvad gør man, når man er et forbandet effektivt partyband og skal spille midt på dagen i den mest tryggende hede? Er pisse ligeglad og giver den fuld gas, selvfølgelig. I hvert fald hvis man er Friendly Fires. Og publikum i et godt fyldt Odeon var helt med på at slippe tøjlerne og blæse på den overhængende hedeslagsfare. Fra de første toner blev der hoppet og danset, så sveden drev, indtil den engelske kvartet slap party-grebet 45 minutter senere. Selv når følelserne var uden på tøjet, som i ’Strobe’, var de funky og medrivende.

»For vores første koncert i Danmark er det her ret godt«, konstaterede frontmanden Ed McFarlane drillende. Men det var så sandelig Friendly Fires’ egen fortjeneste. For med sangtrioen ’Lovesick’, ’Jump in the Pool’ og ’Skeleton Boy’ viste deres stramtspillede partyrock sig fra start fra sin bedste side.

Stramheden var dog til tider en lille hage, da McFarlanes forprogrammerede synthflader og beats holdt bandet til planen, selvom koncertens få løsslupne mellemspil klædte sangenes live-‘feel’ og festen fortrinligt. Til gengæld opvejede McFarlanes bevidst grimme hvidemandsdans for musikkens manglende løsrevenhed, når han gav selv de mest stivbenede mod på at slippe sig løs og danse – trods den tryggende hede.