Medina ‘Velkommen til Medina’

Det er ikke mindst på diskotekerne, at singlen ‘Kun for mig’ er vokset til et af det sidste års allerstørste danske hits. Men selvom det er dansemusikken, der er afsættet på ‘Velkommen til Medina’, er det i grunden et temmelig trist og nedslående album.

Ikke kun fordi der er så umådelig lidt at komme efter, men også fordi de ti sange er som at lægge øret ned til et ungdomsliv af rungende tomhed. Lyden af piger med alt for lavtaljede jeans, der fryser uden for diskoteket. Lyden af basdrønende bilstereoanlæg i vindblæste provinsbyer. Lyden af en verden hvor vejen til lykken fører gennem deltagelse i ‘Paradise Hotel’. Var det bevidst, kunne det have været et fascinerende generationsportræt, men det synes bestemt ikke at være tilfældet.

Albummet lider nemlig af skræmmende åndeligt lavvande. Teksterne er decideret dilettantiske med deres lommefilosofiske klicheer, stripper-metaforik og påtagede småbitcherier i et kluntet og urytmisk sprog. Og de får ingen hjælp af Medinas endimensionelle stemme og en stribe melodier, der lyder haltende og ufærdige. At numre som ‘Vi to’, ‘Joanna’ og ‘Jante’ nogensinde har fået lov at forlade harddisken er ufatteligt.

At albummet er produceret med gennemsnitlige techhouse-beats gør hverken fra eller til. Det hele oser af at være bakset sammen i en fart for at kapitalisere på singlens succes, og med mindre du er en Bacardi Breezer-bællende teenager, bør dette discount-produkt på ingen måde kunne stille dig bare nogenlunde tilfreds.