Alcoholic Faith Mission
Alcoholic Faith Mission er på en mission. Det handler om at sprede intimt tågede toner, der emmer af lige dele dugget nærvær og sammenknuget, slet skjult melankoli. Og om forsigtigt at gennembryde den tynde væg mellem tosomhed og tungsind. Og oven på to vellykkede album understreger rockmissionærerne med deres tredje langspiller, at de fortsat er et af rigets mere interessante alternative rock-outfits.
Formlen er forholdsvis simpel: En blidt bumlende rytmeboks eller lidt skrabet tromme-rumsteren, plukvise guitar- og klaverakkorder, henholdende, messende sang og stedvise blæsertrut proppet ned i en produktionsmæssig papkasse, hvori afsender og modtager skubbes tæt sammen. Luften står dog ikke helt stille, for flossede popmelodier står ustandseligt på spring om det næste hjørne, og på numre som ‘Put the Virus in You’ og ‘Got Love? Got Shellfish!’ leges der med et mere ligefremt uptempo-udtryk.
Den kollektivistiske ånd, der især kommer til udtryk i, at gruppens medlemmer i udstrakt grad fællessynger i munden på hinanden, trækker streger til Efterklang, dog uden at være helt så svulstigt hymnisk. Mens den lejlighedsvise halvklaustrofobiske nærhed flugter fint med de hjemlige lidelsesfæller i enmandsprojekterne Messy Shelter og Sleep Party People. Alligevel lyder Alcoholic Faith Mission stadig mest som sig selv, blandt andet fordi de tør hvile i sig selv. Og selv om ikke alle melodier i denne omgang sidder lige i det rustikt ramponerede sangskab, så ser fremtiden fortsat – trods tonernes sørgmodige grundklang – lys ud.