Frog Eyes

Med det ni minutter lange nummer ‘A Flower in a Glove’ kunne canadiske Frog Eyes første album i tre år næppe begynde bedre. En sang der kollapser og triumferer i et væk. Sanger Carey Mercer spytter profetier ud, om konger der står til at falde, med sin ekspressive vokal som i konstant forandring raser, puster, sukker og hvæser. Et mylder af stemmer fra prædikantens tungemål til narrens vanvidslatter.

Galskaben lurer altid hos Frog Eyes, og i overensstemmelse med det refereres der til Shakespeares tragedie ‘King Lear’ flere stedet på albummet, der ligesom sine forgængere også er spækket med litterære referencer til græsk mytologi og Biblen.

Frog Eyes kommer fra samme slæng af kunstnere fra British Columbia, der inkluderer Sunset Rubdown og Destroyer, som begge har formelle og venskabelige forbindelser til bandet. Med ‘Paul’s Tomb: A Triumph’ får man følelsen af, at de bare bliver bedre og bedre.

Selv om bandets intense udtryk altid har formået at ryste mig, så har det været svært ikke ind imellem at blive hægtet af, men her er opmærksomheden og sanserne fastholdt fra start til slut, måske bedst eksemplificeret ved det førnævnte episke åbningsnummer. Men det rummer også andre af bandets hidtil stærkest funklende sange som ‘The Sensitive Girls’ og ‘Lear in Love’, der rykker hysterisk rundt som en klapperslange i klemme, men som også rummer en uendelig tragisk skønhed.

Intellektuelt og emotionelt er det en slingrende og gyngende vild tur, men for dælen hvor bliver man rigelig belønnet med musik af vulkanisk format.