Benga

Vi ved det jo egentlig godt. Men efter det mere jazzede og forfinede albumudspil ‘Diary of an Afro Warrior’, kunne man godt være blevet forledt til at tro, at dubstep-kongen Benga var blevet en blød og moden mand. Hans nye ep beviser det stik modsatte. Hvorvidt Benga er blevet overfaldet af afrikanske dræberbier, må stå hen i det uvisse. Sikkert er det dog, at ‘Phase One’ ikke er for sarte sjæle. Det her er dubstep skåret ind til benet. Det er spartansk, råt og forbandet aggressivt.

Åbneren ‘Baltimore Clap’ lyder som en irriterende vrissen hveps fanget på bunden af Marianergraven. Og med sin ildevarslende trompetfanfare er ‘Rock Music’ et godt bud på, hvordan dubstep må have lydt i Middelalderen.

På en håndfuld numre er vi helt tilbage ved essensen af dubstep: Buldrende baslinjer og skizofrene beats, der både får én til at nikke sløvt med nakken og smide hænderne ekstatisk i vejret. ‘Transform’ skiller sig ud som mesterværket, der har potentiale til at vippe Bengas egen genredefinerende nyklassiker ‘26 Basslines’ af pinden.

Ep’en redefinerer på ingen måde dubstep-genren. Den er til gengæld et knivskarpt destillat af, hvad genren kan, leveret af en sand mester, der for en tid endnu vil kunne sidde sikkert i kongetronen.