Rick Ross

Beats snurrer som fælgene på vulgære biler, storslåede synth-hooks puster egoet op som The Goodyear Blimp og prangende strygere slår stort brød op. ‘Maybach Music’ er et passende prædikat til Rick Ross og hans stort anlagte Miami-rap på albummet, der naturligvis kredser om drugs/money/bitches.

Tungt, til tider melodisk og ganske gennemført – men guderne skal vide, at tomme tønder buldrer mest, og Ross’ image vejer tungere end hans kvalitet. Mest imponerende er det sammenrend af stjerner, der er forenet til et sammenskudsgilde af overvejende venstrehåndsarbejde. Det er selvfølgelig et scoop at få sværvægtere som Kanye, Drake, Diddy, Ne-Yo til at sælge et middelmådigt album, men man må kigge langt efter et nyt superhit som ‘Hustlin’.

Til gengæld er Cee-Lo fænomenal, når han hjerteskærende synger »I’m scared, I have tatooed tears of joy« på nummeret af samme navn. Førnævnte sangtitel ‘Maybach Music III’ har ligeledes kvalitet, når T.I. og Jadakiss rapper og Erykah Badu synger så englene istemmer kor.

Et højdepunkt er også Jay-Z’s vers på Free Mason »Bitch, I said I was amazing – not that I’m a mason«. Selv om Jigga sandsynligvis har skrevet verset på fem minutter i vokalboksen, er det morsomt, at han føler sig nødsaget til at modsige konspirationsrygter om et medlemskab af frimurerlogen.

Streetwise rappere i den eksklusive Freemason-loge ville klinge lige så hult, som hvis Rick Ross var tidligere fængselsbetjent, der brændende ønskede at være kriminel, og derfor tog navn efter en kendt Miami-narkobaron (der tilmed sagsøgte rapperen).