Tamaryn

Hvorfor er det lige, at vi hver jul danser omkring træet, pakker gaver op og mæsker os i and og brune kartofler? Tradition. Traditioner skal føres videre og overleveres, så de gamle skikke holdes i hævd. Sådan foregår det også i musikverdenen. I hvert fald hos den San Francisco-baserede duo Tamaryn, der ikke lægger skjul på deres mission: At videreformidle samt skabe deres egen version af fortidens oprindelige shoegaze-missionærer. Og det er dermed med åbenlyse og selvproklamerede indflydelser fra Cocteau Twins, My Bloody Valentine og Mazzy Star, at duoen serverer deres drømmende og hypnotiserende pop-eskapader.

Sangerinden Tamaryn og produceren Rex er dog også opsat på at sætte deres eget præg på den oprindelige mørke indadvendthed, og duoens base på den solbeskinnede vestkyst har bestemt givet de luftige og gennemproducerede kompositioner et skær af psykedelisk ørkenstemning og glohede sommeraftener. ‘Sandstone’ er på sin vis opløftende i sin enkle storslåethed, ‘Love Fade’ melodisk og dragende, og Tamaryns sirene-agtige og let hviskende vokal rammer ganske enkelt plet hele albummet igennem. Lige i ånden om man vil, sammen med de evigt fuzzy guitarstykker og det mildt støjende baggrundsunivers.

Så ja, Tamaryn lyder som deres inspirationskilder. Men skid hul i det. Det er umuligt ikke at blive overtaget af de soniske tidevandsbølger, der allerede fra start omslutter en med albummets forførende titelnummer. Traditioner skal føres videre, og selv om Tamaryn bestemt ikke har opfundet den dybe tallerken, fuldfører de opgaven tilfredsstillende.