The Russian Futurists

Manden bag det futuristiske navn er canadiske Matthew Adam Hart, og han har tidligere imponeret med sin soveværelsesindspillede indiepop (‘Let’s Get Ready to Crumble’ fra 2003 blev indspillet med et budget på under 100 dollars!). Desværre forfalder han for let til det monotone og sikre på dette fjerde album.

Med flabede synthesizerlinjer i frontlinjerne og en fortid som hiphop-producer skaber fremtidsrusseren et rigtig fint fundament for sine iørefaldende popsange, der dog desværre tit bliver ødelagt af unødvendige effekter og nemme løsninger. Et godt eksempel på dette er ‘Tripping Horses’, der mest af alt lyder som soundtracket til Loonytoons’ tourbus.

At Matt Hart heller ikke har verdens stærkeste vokal er et velkendt faktum. Men om det er grunden til, at stort set samtlige numre har en 90’er-klingende backup-synth til rådighed for at understrege melodien, er ikke til at vide. Under alle omstændigheder hælder effekten mere mod det irriterende end hypnotiserende.

Helt skidt er det ikke, faktisk er det fremragende, når Hart endelig rammer plet. Duetten ‘One Night, One Kiss’ med Heavy Blinkers’ Ruth Minnikin er sød og svævende som en Motown-perle serveret i et rumskib. På ‘Plates’ forenes hiphop-fortiden og indiepoppen på smukkeste vis og imponerer yderligere med en utroligt tight instrumentalafslutning. Hopsterpop som det skal lyde! Desværre drukner lyspunkterne i ligegyldigheden, og dette album opnår aldrig sit fulde potentiale.