Jimmy Jørgensen

En broget bunke populærmusikalske hits (plus to selvskrevne numre) anrettet spartansk og nøgent. Det er Jimmy Jørgensens simple opskrift på ‘A Face in the Crowd’, hvor ambitionen er at aftvinge de velkendte melodier nye betydninger ved at skære helt ind til benet i arrangementet.

Den afmålte disciplin er den skaldede sanger og skuespiller jo ikke den første, der giver sig i kast med. Og selv om han undervejs giver nogen interessante bud på nyfortolkninger – mest spektakulært af Britney Spears’ gennembrudshit ‘Baby One More Time’ der forvandles til en desperat country-schlager – så slås han også med nogle velkendte udfordringer.

For jo, det er da en sjov nok tanke, at forvandle disco-klassikeren ‘I Love the Nightlife’ til en slow burner af en rockbølle eller suge tempoet helt ud Gnarls Barkleys ‘Crazy’. Men er det så meget andet end det? Og er det nok? Og når nu selveste Johnny Cash allerede har fortolket Danzigs ‘Thirteen’ kongenialt, ligesom Becks version af ‘Everybody’s Gotta Learn Sometime’ må betragtes som definitiv, er spørgsmålet, hvor mange der også har brug for Jørgensens udgaver.

Til gengæld må man give hovedpersonen, at han og de hidkaldte backingmusikere generelt – og guitarist Boi Holm og Our Broken Garden-sangerinden Anna Brøndsted i særdeleshed – leverer en pletfri indsats, hvor det afmålte setup sjældent tipper over og bliver anonymt.