Oh Land

Lad mig starte med et syrligt svirp. Når nu Nanna Øland Fabricius det seneste års tid har været i skrap amerikansk sangskriverskole, så er det sgu lidt tyndt, at fire af de 11 numre, der udgør hendes internationale debut, allerede var at finde på sidste års ligeledes selvbetitlede ep-forløber (hvor coveret i øvrigt også var det samme!) – også selv om ‘Rainbow’, ‘Sun of a Gun’ og ‘Wolf and I’ fortsat er indbydende lyttegodter.

Når det er sagt, så er det svært at forestille sig en bedre åbner end ‘Perfection’, der faldbyder sin graciøse popkonfekt med både kølig skandinavisk præcision og konstant pirrende prik i arrangement og produktion. Og netop her – i spændingsfeltet mellem professionelt afrettet, fokuseret melodimageri og nærmest legende eksperimenter med alle forhåndenværende lydkilder – står Oh Land absolut stærkest.

Andre eksempler på det er ‘Break the Chain’ og ‘Lean’, som begge eksekverer sin melankolske grundtone med en boblende understrøm af auditive lydmarkører, der tilsammen skaber på én gang komplekse og iørefaldende kompositioner. Hvilket skæverterne i form af den enerverende og endimensionelle ‘Voodoo’ og den bombastiske og rytmisk alt for firskårne ‘Human’ blot sætter i relief.

Går man til ‘Oh Land’ med forventninger om en sammenhængende værkoplevelse, bliver man frustreret. Men tager man albummet, for hvad det er, nemlig en samling mestendels stærke popskæringer, så er der rigeligt til at holde en gedigen fest kørende – og kickstarte en international karriere.