Metronomy

Palmer og sandstrand. Britisk overklasse på ferie. ‘Halløj på Badehotellet’. Agatha Christie. Det er, hvad de fleste forbinder med den engelske riviera i det sydvestlige England. Men hvad nu hvis området var et kreativt hotspot, hvor musik og ungdomskultur krydsede klinger og gav de lokale bands en helt særlig lyd? Det tankeeksperiment danner et løst tematisk koncept for Metronomys tredje album, hvor bagmand Joseph Mount har forsøgt at genskabe sin hjemby Devon som en imaginær britisk pendant til den amerikanske vestkyst i 70’erne.

Der er langt til den udblæste og skævvredne soveværelses-disco på den tre år gamle ‘Nights Out’, som gav Metronomy et fortjent gennembrud. Umiddelbart skuffende for fans af den plade, men efter flere gennemlytninger begynder man for alvor at værdsætte den mere tilbagelænede 70’er-lyd, der løber som en rød tråd gennem de fleste af albummets numre. Bedst er de cigaretrørsdekadente ‘The Look’ og ‘Some Written’, der for alvor forløser Mounts visioner om ‘The Devon Sound’ – på én gang syret, velkendt og eksotisk på britisk overklasse-manér.

Metronomy forlader dog ikke fuldstændig deres signaturlyd. Treenigheden ‘The Bay’, ‘Loving Arm’ og ‘Corinne’ viderefører den skævt dansable synthpop fra ‘Night Drive’ i de nye og varmere omgivelser. Til sidst samles trådene lag for lag i den overbevisende finale ‘Love Underlined’, der cementerer, at Metronomy fortsat er helt deres egne.