Fagget Fairys: »Jeg feed’er så meget af publikum«

Fagget Fairys har en ny ep på gaden, to udenlandske jobs hver weekend, og så trækker de i trådene i TrailerPark Festival og Art Rebels. Og så spiller de til Spot Afterparty by Soundvenue + Pede & Stoffer på lørdag på V58.

ArtRebels’ tagterrasse lægger sig lige præcis i solstrålen mellem luksus og smadder. Tilpas trashet luksus på stenbroen, og meget svært at have noget imod på en mild forårsdag, hvor solen bager for nedsat styrke over Kødbyen i København.

Carla Cammilla Hjort og Ena Carli Cosovic misser med øjnene i solen på terrassens bænkesæt. Der er fredagsøl og en pakke gule Manitou til deling. Folk stikker jævnligt hovedet ud og stiller spørgsmål. Kristoffer Rom fra Tambourhinoceros og Oh No Ono, er nyslået presseansvarlig for Trailerpark Festivalen, og ønsker god weekend, imens Carla Cammillas iPhone, hvis skærm er noget nær totalskadet, ringer jævnligt. Fagget Fairys lever og trives i kaos. Uden de mange afbrydelser var der jo ingenting. Og det ved de godt.

»En almindelig dag er ret intens«, forklarer Carla Cammilla, der er direktør og daglig leder for ArtRebels’ ti ansatte og går til »en hel del møder« for tiden, imens Ena forbereder Trailerpark sammen med resten af holdet og bestyrer ArtRebels’ blog og Facebook. »Ofte kommer vi først hjem klokken ni om aftenen. Og så skal der forberedes til weekenden, hvor vi skal ud at spille«, forklarer hun.

Et skridt tilbage på den gode måde
For selv om der måske har været stille om Fagget Fairys herhjemme den seneste tid, så lever de i særdeles bedste velgående udenfor landets grænser, hvor de spiller to koncerter hver weekend året rundt.

»Vi har været heldige med Fagget Fairys, for det kører efterhånden af sig selv«, fortæller Carla Cammilla. »Vi spiller meget i udlandet, og hver gang vi har spillet et job, bliver vi booket til et nyt. Så vi vælger ikke længere at bruge så mange kræfter på at promovere os«. For Fagget Fairys klarer det meste selv.

»Efter vi udgav pladen (’Feed the Horse’ i 2009, red.), befandt vi os pludselig på et rigtigt pladeselskab, hvor vi havde alle mulige folk til at arbejde for os. Men det blev bare for meget«, siger Ena. »Vi følte ikke længere, at vi selv havde kontrollen. Så det samarbejde stoppede vi. Nu kommer alt, vi kommunikerer ud, fra os selv«.

Da Fagget Fairys eksploderede med ’Feed the Horse’ spillede de ofte fire jobs på en weekend og nåede til sidst et punkt, hvor de begge var fuldstændig udkørt. Som en konsekvens heraf trak de stikket ud i fire måneder. Og det blev deres redning.

»Hele det kommercielle system, vi var igennem med ’Feed the Horse’, har gjort os virkelig hårdhudede. Den ene dag var vi gæster i et hollandsk tv-show, og den næste dag var vi i Go’Morgen Danmark. Men nu hvor vi spiller klub-gigs, føler jeg virkelig, vi er tilbage i vores rette element«, fortæller Ena, der var  sølle 17 år, da Fagget Fairys begyndte. Nu er hun 21, og kan endelig – på lovlig vis – komme ind på de klubber, hun selv spiller på i New York.

Og det er ikke så tosset. For Fagget Fairys er i høj grad et live-act. Derfor er den nye ep ’Black Hole’ »et skridt tilbage på den gode måde«, forklarer Carla Cammilla, der afslører at der er flere ep’er på vej fra Fagget Fairys, men ikke noget album. Det er ganske enkelt for tidskrævende.

I stedet tager de på arbejdsferie til New York en eller to gange om året og arbejder på nye numre derovre i en måneds tid. Det kommer der i snit to og en halv sang ud af, og derfor er ep-formatet optimalt. På ’Black Hole’ er der to nye numre plus remixes, og de er skabt med henblik på at blive spillet live. For Fagget Fairys skal ikke være et band, slår Carla Cammilla fast. »Vi er en dj/mc-duo!«, lyder det i stereo.

»Vi har prøvet bandformatet af et par gange, men det var for tidskrævende«, forklarer Ena. »Du kan i hvert fald ikke gøre det ordentligt, når du samtidig skal drive to virksomheder, der skal passes ved siden af«.

Hinandens backbone
For selv om man ikke er et band i gammeldags forstand, kan man sagtens leve på scenen. Og Fagget Fairys har nået et punkt, hvor de kan tillade sig at takke nej til et job uden at miste smørret på brødet.

»Enten skal det betale godt, eller også skal det være et rigtig fedt job. Det skal være noget, vi kan mærke, vi har lyst til. Ellers vil vi hellere holde en fridag«, siger Carla Cammilla, der har levet af at dj’e de sidste 10 år.

»Jeg har bare altid set det som et job. Den måde, hvorpå jeg kunne leve af det i starten, var jo også at spille til bryllupper og receptioner, men min holdning var – og er – at jeg meget hellere vil spille gamle hits til en firmafest og få gode penge for det, end at skulle arbejde i en børnehave i en måned og få det samme. Jeg ville have et job, jeg syntes var sjovt, og som jeg brændte for«.

Det samme gælder Ena. Det er på scenen, hun skriver sange. »Jeg feed’er så meget af publikum«, forklarer hun. »Det er dér, jeg finder min inspiration. Jeg har heller aldrig fået vokaltræning, og jeg varmer aldrig op«.

»Ena er minimaltechnoens Peter A.G.!«, udbryder Henrik, en ven af huset, der også hænger ud i tagterrassens sol. Et kollektivt latterbrøl runger, indtil Carla Cammilla genfinder fatningen.

»Rasmus (Bille Bäncke som producede ’Feed the Horse’, red.), som har arbejdet med Britney Spears og Rihanna, plejer at sige, at der er noget helt unikt over, at alt hvad Ena gør, er intuitivt. Der sker nogle ting, der aldrig ville ske, hvis hun var klassisk trænet, fordi hun bryder en masse regler. For nylig sang hun med Kenneth Bager i Vega med et kæmpe liveband og en masse konservatoriemusikere…«.

Ena tager over. »Da sagde bassisten til mig, at han havde svært ved at stemme sin bas efter mig, fordi jeg sang bluestoner. Men han sagde også, at jeg skulle værne om det og passe på med at opsøge en stemmetræner, for så ville jeg måske aldrig kunne ramme dem igen«.

»Vi er på mange måder hinandens backbone«, forklarer Carla Cammilla, om Fagget Fairys’ fordeling af superkræfterne. »Jeg har intet imod at holde et foredrag foran flere hundrede mennesker. Men hvis du stikker en mikrofon i hånden på mig og beder mig om at synge, så får jeg totalt mundspasmer. Men vi elsker det, vi gør sammen. Og der er ingen tvivl om, at hvis vi en dag skulle vælge mellem firmaet og vores forhold, så er der ingen tvivl om, at vi ville vælge hinanden. Og det giver styrke«.

Medlemmer af Soundvenue Friends kommer kommer ind til halv pris fredag og lørdag til Spot Afterparty by Soundvenue + Pede & Stoffer.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af