Chad Vangaalen – rullepølserock på det jævne

Gik man og troede, at canadiske Chad Vangaalen var en indadvendt særling, tog man grueligt fejl. Jeg selv havde en idé om, at manden var lidt tyk og måske stadig boede hjemme hos sine forældre i Calgary, Alberta. Mod forventningerne tog Vangaalen sig i stedet fortrinsvis ud som en Mr. Regular, hvilket uheldigvis også afspejlede sig i koncerten, der endte som en rodet og lidt blandet fornøjelse, der kun lige var til en bestået karakter.

Frem for at forsøge at gengive den skæve intimitet, som så ofte indfinder sig på canadierens album, forsøgte Vangaalen og hans tre kumpaner, der givetvis havde røget lidt vel meget urt inden showet – navnlig guitaristen, der lignede Ferris Bueller – i stedet at spille op til rock og rul-fest. Hvilket beklageligvis blev lidt trægt og småkedeligt i længden. Langt hen af vejen gik der nemlig rullepølse i den.

Især numrene fra sangskriverens seneste og ellers på alle måder vellykkede album ‘Diaper Island’ blev svøbt i al for meget og unødvendig guitarlarm, hvilket gjorde at perler som ‘Heavy Stones’ og den ellers så smukke ‘Sara’ blev serveret småbøvet og uden større synlig spilleglæde fra bandets side.

I stedet var det ældre materiale som ‘City of Electric Light’ og ‘Molten Light’, der, rullepølsefesten til trods, tog et par stik hjem. Her sænkede Vangaalen paraderne og turde blive vedkommende, så man kortvarigt glemte, hvor mættet man var ovenpå den jævne rockfest bandet forsøgte at frembringe.