Friendly Fires – ret godt for en mandag
Har det været en god aften, hvis man kommer hjem med lommerne fulde af oppustede kulørte balloner? Hvis man har tilbragt en times tid i selskab med de britiske synth-poppere i Friendly Fires, er svaret et hvinende ja.
Sjældent har et mandagsforsigtigt københavnerpublikum fået en federe start på ugen. Med ‘Lovesick’ som åbner var der full-on power-party stemning fra første hoftehug i Lille Vega denne mandag aften. Glowsticks fløj gennem luften op mod den helt igennem, og på den fede måde, overgearede forsanger Ed Macfarlane. Iført spraglet – og meget hurtigt totalt gennemsvedt – hawaiskjorte og dybe sambavrid i hofterne, ledte han de efterhånden mere og mere festkåde masser gennem en bordbombe af musikalsk festivitas.
Og Mr. Macfarlane havde da også god grund til at være særdeles veloplagt. Hans band, der i aftenens anledning var suppleret af et suverænt velspillende to-mands hornensemble, dannede tight bagparti for udskejelserne. Med halvanden trommeslager helt fremme forrest i både lydbilledet og på scenen blev der virkelig tævet igennem på de mange samba-inspirerede rytmespor.
Helt naturligt endte Macfarlane allerede efter fire numre nede blandt publikum. Og under en særdeles beatbåren udgave af ‘On Board’ virkede det lige så naturligt at samme Marfarlane svingede sig halssprækkende rundt under balkonloftet. Resten af bandet var måske ikke lige så ekstroverte i deres udtryk som deres forsanger, men havde helt klart også deres egen form for fest.
Så nærmest uden at blinke nåede vi i ekspresfart mod den højtravende storbyhymne ‘Paris’. Og så var det svært at komme igen på de to ekstranumre ‘Hawaian Air’ og ‘Kiss of Life’, selv om bandet på sidstnævnte mod slutningen eksploderede i et frådende synth- og percussionhelvede. Og det var måske det eneste, man kunne have ønsket sig en smule mere af. At bandet lidt oftere havde ladet deres electro-housede elementer stå alene. Men det er nu også en kunst i sig selv at kunne skære ind til benet. Friendly Fires var meget nær at levere den perfekte fest. En skam at det kun var mandag aften.
