Spot Festival must-sees: Syv koncerter du ikke må misse

Festivalen i Aarhus får også besøg af rutinerede kræfter – her er syv etablerede navne, du ikke må misse.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Vinnie Who

Forvandlingen startede med singlen ‘Seven’ tilbage i november og ramte klimaks med albummet ‘Harmony’ i marts. Niels Bagge aka Vinnie Who havde lagt discoen endegyldigt på hylden og i processen samlet en akustisk guitar op – det var han altså ikke vant til!

Resultatet var en revitaliseret kunstner, der pludselig fandt sig helt til rette i 70’er-psykedelisk popmusik, der lød som en lur i den bedste hængekøje nogensinde. Albummet er stadig friskt fra trykken, men Vinnie Who har lige afsluttet en mindre Danmarksturné, så bandet og Bagge er spillet helt varme.

Musikhuset – Store Sal
Fredag den 1. maj, 16.45

Flere must-see-koncerter på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Hukaos + Heimdals Sidste Vogter

De seneste par år har stået i Hukaos’ tegn, og kollektivet har med en lind strøm af udgivelser markeret sig mere og mere på den danske  r’n’b- og hiphop-scene. De er endda så småt brudt igennem til den brede offentlighed.

Fredag kan man opleve alle medlemmer til én koncert, da Karl William, Thøger Dixgaard, Tais og Louis Rustum indtager Rytmisk Sal i samlet flok – og endda med en gæst i form af Kidds nye projekt, Heimdals Sidste Vogter.

Alle kunstnere kommer til at give smagsprøver på nyt materiale – blandt andet kan man jo se frem til at høre nye sange fra Karl Williams debutalbum ‘Placebo’, der udkommer på mandag.

Musikhuset – Rytmisk Sal
Fredag den 1. maj, 22.00

Kenton2015-717x375

 

3. Kenton Slash Demon

Kenton Slash Demon var ikke gået i glemmebogen, men efter nogle års fravær frygtede man, at Silas Moldenhawer og Jonas Kenton fra When Saints Go Machine havde droppet deres kluborienterede sideprojekt.

Den frygt blev dog gjort til skamme, da Kenton Slash Demon til Sonár Copenhagen leverede et overbevisende live-set bestående udelukkende af nyt materiale, og i denne uge slap duoen så også deres monstrøse comeback-single ‘Skydancer I’, der sender flere varme hilsener hos Berlins klubscene.

Kenton Slash Demon er sat til at spille lige efter midnat, umiddelbart det helt rigtige tidspunkt.

SCC Minor
Lørdag den 2. maj, 00.30

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

BlaueBlume2015-717x375

 

4. Blaue Blume

Spot Festival er også stedet, hvor man kommer for at høre nyt materiale fra lidt mere etablerede bands. Blaue Blume har godt nok blot ep’en ‘Beau & Lorette’ på CV’et, men deres navn har for længst kradset sig fast som et af de mest slidstærke i den danske talentmuld.

Deres debutalbum udkommer senere på året, og denne koncert er altså er oplagt sted at starte, hvis man vil høre, hvordan den danske kvartets melodiøse artrock har udviklet sig i løbet af det seneste år. Gruppen slap tidligere på ugen albummets åbningsnummer ‘Candy’, der var særdeles lovende.

Musikhuset – Store Sal
Fredag den 1. maj, 23.00

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Rangleklods

I samme ånd som Blaue Blume-koncerten kan man til Rangleklods’ optræden lørdag få masser af smagsprøver fra det kommende album ‘Straitjacket’, der er ude 18. maj.

Rangleklods er siden debutalbummet blevet udvidet til en duo, og live synger både Esben Nørskov Andersen og det nye medlem Pernille Smith-Sivertsen altså for. Både den klubklare ‘Lost U’ og den helt nye og mørkere ‘Schoolgirls’ tegner til, at duoen sammen har fundet en formel, der har udbygget det musikalske koncept i en mere helhjertet retning.

Ligesom Vinnie Who har Rangleklods prøvet de nye numre af på en miniturné i løbet af april, så formen skulle være i top.

SCC Major
Lørdag den 2. maj, 20.40

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Lord Siva

Sideløbende og sammen med Hukaos har Lord Siva i 2014 kørt sit eget show og over 12 måneder leveret to yderst stærke ep’er fyldt med melankolsk r’n’b pakket ind i både mørke og pop.

Den sidste af de to, ‘180’, udkom i december, og var et perfekt destillat af sangerens angstfyldte tekster og numrenes umiddelbarhed. Lyrikken er et direkte afkom af Lord Sivas inderste, og koncerten burde blive både følelsesladet og pakket med den stemning, som musikkens hiphop-inspirationer lægger op til. Måske vi er heldige at få et nyt nummer eller to?

SCC Minor
Lørdag den 2. maj, 18.10

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Asbjørn

Asbjørn lancerede i løbet af 2014 sit ambitiøse Pseudo Visions-projekt, der over tiden mundede ud i otte sange, alle med ledsagende musikvideoer. I marts fulgte så det egentlige album med samme titel, hvor den danske musiker (med vores anmelders ord) gav tiltrængt hjertemassage til den skandinaviske electropop.

Hans Danmarksturné er lige begyndt, og med en lille håndfuld koncerter i bagagen bliver Spot-showet en af de første muligheder for at opleve det nye album fremført i fuld flor.

Radar
Fredag den 1. maj, 23.45

Læs også: Spot Festival: 10 friske navne du skal tjekke ud

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af