Jack White dominerer bluestungt The Dead Weather-comeback
Selv når han allierer sig med legekammerater, som på papiret indgår i en demokratisk proces, er det ikke desto mindre Jack Whites fingeraftryk, der er de tydeligste og mest uudslettelige.
Af samme årsag føles det ikke som om The Dead Weather er tilbage efter en længere pause (fem års udgivelsesfravær), men tværtimod, at Detroit-traditionalisten atter er i vælten med en ny salve højpotent rockoktan.
Faktisk blev de første dråber fra albummet tappet fra Third Man-hanerne og udskænket som eksklusive 7” singler i 2013 og 2014. Bemeldte sange, ‘Open Up (That’s Enough)’ og ‘Buzzkill(er)’, skriver sig dog ikke ned i Whites sangkatalog som de mest mindeværdige – en generel tendens på ‘Dodge and Burn’.
Så er der betydeligt mere aroma og saftig rocksovs i ‘Mile Markers’ med et nærmest percussivt piskeris på lilletrommen, den dirrende ‘Cop and Go’ samt den effektive åbner ‘I Feel Love (Every Million Miles)’. Den morbide fortælling om Johnny og Jackie i ‘Three Dollar Hat’ besidder en Nirvana’sk skævhed i basfiguren og en klassisk White-punchline: »I’ve got three young kids and a bad ass wife«.
På trods af at Whites input er mere end evident i såvel trommer, guitarlyd, sangskrivning og eksekvering, hersker en vis kollektivisme trods alt i The Dead Weather, og det er en fryd at høre en veloplagt Alison Mosshart lade sine udtryksfulde stemmebånd drapere ‘Be Still’ og den strygerbårne ‘Impossible Winner’, der sågar smager af kammerpop. En kløgtig diversion fra den fremherskende beskidte bluesfaktor.
For denne dominans er desværre blandt årsagerne til, at albummet i øjeblikke ikke undgår prædikatet ’hyggeligt frikvarter’. Helhedsoplevelsen skæmmes desværre af forglemmelige readymades som ‘Rough Detective’, ‘Lose the Right’ og ‘Let Me Through’ som havde hørt bedre hjemme som The Raconteurs b-sider.
Bundniveauet er dog højt, de fire musikere har en indforstået kemi, og generelt kipper man med flaget over, at White tilsyneladende ikke har nået et mæthedspunkt med hensyn til sit kreative output. ‘Dodge and Burn’ viser, at rockpulsen stadig dunker tændt og elektrificerende hos The Dead Weather.
Kort sagt:
Rockpulsen dunker stadig tændt og elektrificerende hos firkløveret fra Nashville, som på godt og ondt har Jack White som dominerende indpisker og hovedkraft. Bundniveauet er dog højt og kreativt modspil fra Alison Mosshart maler kulørte nuancer på et til tider lidt for sort-hvidt bluesbaseret kanvas.
Læs også: Se Jack White og The Dead Weather rocke eksplosivt igennem i ny livevideo