Ny elektronisk festival kommer til DR Koncerthuset – ElectriCity har Hudson Mohawke og Squarepusher

Den 19.-20. februar skulle DR Koncerthuset oprindeligt have lagt hus til en ny runde Sónar Copenhagen, men festivalen meddelte for en måneds tid siden, at den ikke vender tilbage i 2016. Nu står en ny spiller dog klar til at servere elektronisk musik i den påtalte weekend.

ElectriCity er navnet på en ny festival, der over to dage vil præsentere både legender og talenter indenfor den elektroniske musiks både eksperimenterende og mere dansevenlige genrer.

Programmet består i alt af seks navne – blandt andre rutinerede Squarepusher overfor fremtidens mand, Hudson Mohawke. Hertil altid udfordrende Oneohtrix Point Never og Holly Herndon samt danske AV AV AV og den britiske dj og radiovært Benji B.

Læs mere på Facebook HER.

ElectriCity
19.-20. februar
DR Koncerthuset
Billetpris: 465 kr. (325 kr. for en endagsbillet)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af