Sangtekster søges: Kanye West, The National m.fl. crowdsourcer lyrik til velgørenhedsalbum

Sangtekster søges: Kanye West, The National m.fl. crowdsourcer lyrik til velgørenhedsalbum

Har du nogensinde drømt om at blive krediteret på en Kanye West-produktion, har du nu din store chance. Ben Lovett fra Mumford & Sons har nemlig et nyt compilation-album i støbeskeen, der vil indeholde splinternye sange fra blandt andre Kanye, The National, Ellie Goulding og Lovett selv.

Albummet har fået det passende titel ‘Metamorphoses’ og lyder som et ret interessant idé, da alle sangtekster vil blive indsamlet gennem crowd-sourcing. Det betyder, at enhver kan gå ind på projektets website og indsende deres egne lyrik, der så senere både kan blive rappet af Kanye eller sunget af Matt Berninger og Ellie Goulding.

Albummet bliver udgivet i forbindelse med velgørenhedsprojektet ‘The Global Citizen‘, hvis mål er at udrydde ekstrem fattigdom inden 2030 og ovenikøbet sætte fokus på klimaforandringer. Flere artister vil blive offentliggjort løbende, og du kan allerede indsende lyrik HER.

Se Ben Lovett uddybe om projektet i videoen forneden.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af