Her er Drakes 11 største bangers – rangeret

Her er Drakes 11 største bangers – rangeret

Tiden har gjort Drake hård. Han er ikke længere skræmt af succes, og den sprudlende selvsikkerhed kan høres i en lang række blærede bangers gennem tiden. Samtidig har han aldrig været bange for at vise sin sårbarhed offentligt – han krænger fortsat sjælen ud på intime ballader.

Denne dobbelthed har skabt en unik karrieresti for Drizzy: Han ringer til ekskærester det ene øjeblik og rammer stripklubben med Future det næste. Bredden i hans udtryk har gjort, at han med tiden er blevet spillets nok største stjerne.

Her rangerer vi Drakes største bangers gennem tiden, men tjek også listens modstykke HER, hvor vi kårer hans allerbedste ballader.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

11. ‘HYFR’ feat. Lil Wayne (2012)

Drake og Lil Wayne har en sjov historie. I begyndelsen var Drake fanboy i en grad, der næsten var pinlig, og nu, i de senere år, er det umuligt at overse, at lærlingen langt har overgået mesteren. På nyere sange som ’She Will’ fra Waynes ’Carter IV’ er Drake nærmest nødt til at redde tracket ene mand.

Men et sted i midten havde canadieren og New Orleans-rapperen en enestående kemi: ’Miss Me’ er en klassiker, og ’The Motto’ lød som én lang leg med ratchet music-stilen. Men det er ’HYFR’, der bedst fanger de to rapperes henkastede kemi. Det føles som om, der ikke er et eneste problem i verden, og at ingen andre kan røre dem. Nummeret lyder som de mest euforiske øjeblikke af et venskab.

’HYFR’ i ét citat:
»She asked, what have I learned since getting richer / I learned working with the negatives could make for better pictures«.

Nedtællingen fortsætter på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. ‘Trophies’ (2014)

Når Drake sætter sig for at lave en bombastisk banger, kan det som regel gå i to retninger: Enten kommer sangen fra et vredt sted, hvor man kan mærke, at stemningen får sin styrke fra en indebrændt frustrationen – sådan var store dele af ’If You’re Reading This It’s Too Late’ for eksempel – ellers bunder nummeret i en overlegen attitude, hvor man kan mærke, at Drake godt ved, at han er på toppen.

’Trophies’ er klart det sidste. Tracket udkom umiddelbart efter det succesrige ’Nothing Was the Same’ og lyder som om, det er rappet med et smil på læberne. Alt oser af selvsikkerhed og triumf: Fra Hit-Boys fanfare-beat til den geniale definition af sangen, som rapperen selv giver i slutningen af første vers, og som vi simpelthen er nødt til at citere fuldt ud: »Man this shit is not a love song / this a fuck-a-stripper-on-the-mink-rug song / this a fuck-them-boys, forever-hold-a-grudge song / pop-some-fucking-champagne-in-the-tub song / nigga, just because song«.

’Trophies’ i ét citat:
Se ovenstående!

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. ‘Up All Night’ feat. Nicki Minaj (2010)

‘Thank Me Later’ er et lidt ujævnt og oftest ret stille album, men cirka midt igennem kommer det mørke, gigantiske nummer ’Up All Night’. Der er en melankolsk undertone (»I don’t really know who I’mma lose this year«), men det gør kun trackets majestætiske kvalitet større, når omkvædet afsluttes med »man, I love my team / I would die for them niggas«.

Og så er nummeret klart Drakes bedste samarbejde med Nicki Minaj, der lige her begynder en enestående stime af strålende gæstevers. Hun serverer blandt andet en af den slags simple-men-geniale linjer, som kun hun kan rappe: »ha-ha-ha-ha-ha, what I look like, ho? / I look like ’yes’ and you look like ’no’!«.

Glem alt om Drakes beef med Nicki Minaj-kæresten Meek Mill eller stripperscenen i ’Anaconda’-videoen: Det her er det vigtigste Drake+Nicki-moment.

‘Up All Night’ i ét citat:
»I’m busy getting rich, I don’t want trouble / I made enough for two niggas, boy, stunt double«.

Drake2

 

8. ‘Know Yourself’ (2015)

De to singler på ‘If You’re Reading This It’s Too Late’ var ‘Preach’ og ‘Energy’, men det var uden tvivl ‘Know Yourself’, der tog flest kegler på det mest middelmådige udspil i Drakes senere karriere.

Boi-1da står for den bastunge produktion, der sådan set bobber stille og roligt frem ad med lidt elektrisk piano, men ca. halvvejs sker der noget legendarisk: Linjen »I was runnin’ through the six with my woes« er Drake, der helt alene tager kontrol over et track og skaber en to sekunder lang catchphrase, der slår hårdere end det ondeste drop. Et helt perfekt soundtrack til ideen om at være out and about i sin hjemby – her ‘The six’, Drakes ord for Toronto.

‘Know Yourself’ i ét citat:
»I was runnin’ through the six with my WOES«.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

FutureDrake

 

7. ‘Jumpman’ med Future (2015)

Midt i første vers på ’Jumpman’ (fra sidste års fælles-mixtape med Future) er det som om, Drake lidt mister overblikket. Han begynder at rappe en linje fra omkvædet og siger så bare et par mumlede lyde og sætningen »I think I need some Robitussin« – altså, at han har brug for noget af den hostesaft, der er Atlantas foretrukne narkotikum for tiden.

Sådan er meget af mixtapet og især ’Jumpman’ – improviseret, narkotisk og repeterende. Her har makkerparret skabt det perfekte, tågede narkorap-track: Gentagelsen af sangtitlen og de gennemført monotone flows skaber en stemning, der er både døsig og dragende, nærmest som et chopped’n’screwed-nummer. Hvor de fleste af Drakes bangers får deres styrke fra ekstremt klar stemmeføring sejrer ’Jumpan’ når rapperen mumler.

’Jumpman’ i ét citat:
»Jumpman, jumpman, jumpman, them boys up to something / uh, uh, uh, I think I need some Robitussin«.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. ‘0-100’ (2014)

En gang i mellem lægger Drake sange ud på SoundCloud. Der er ikke umiddelbart noget system bag – nogle gange er det remixes af afropop-artister, andre gange er det tracks, der ikke kom med på et album. Men det overraskende er, hvor tit de SoundCloud-’loosies’ får deres eget liv: Drakes remix af ’Versace’ sendte Migos afsted mod stjernerne, og senest blev Drakes ’Cha Cha’-remix et verdenshit som ’Hotline Bling’.

’0-100’ er derimod skoleeksemplet på den slags tracks, der før var kendt som mixtape-hits: Sange, der er så stærke og som har et så stærkt beat, at alle andre rappere er nødt til at lave deres egen version. Førhen lavede Drake remixes af den slags sange – som for eksempel netop ’Versace’-remixet – men med ’0-100’ blev Drake selv rapperen, alle de sultne rappere fra undergrunden remixede.

’0-100’ i ét citat:
»Fuck all that ‘Drake, you gotta chill’-shit / I be on my Lil Mouse drill shit«.

meek-drake

 

5. ‘Back to Back’ (2015)

Meek Mill fik ikke et ben til jorden… Da Philadelphia-rapperen beskyldte Drake for ikke at skrive sine egne tekster kastede han brænde på et bål, hvis flammer han ikke kunne kontrollere.

Resultatet var en af de mest saftige hiphop-beefs i nyere tid, selv om man aldrig var i tvivl om sejrherren. Drake startede ud med ‘Charged Up’, men leverede dødsstødet via det ondskabsfulde beat på ‘Back to Back’, der var tætpakket med ikoniske linjer som »trigger fingers turn to twitter fingers / yeah, you gettin’ bodied by a singin’ nigga« og nedenstående, hvor Drizzy refererer til det faktum, at Meek agerede support på kæresten Nicki Minajs turné. Et allerede legendarisk diss-track.

‘Back to Back’ i ét citat:
»Is that a world tour or your girl’s tour?«.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. ‘Lord Knows’ feat. Rick Ross (2012)

Okay, denne placering er mindst lige så meget krediteret til Just Blaze som til Drake og gæsterapper Rick Ross. Producerens vanvittigt bombastiske beat slår hårdere end Mike Tyson i hans storhedstid, mens gospelkoret giver tracket en følelse af noget, der virkelig er større end himmel og jord.

Ross’ blærerap er solid, mens Drake i ét langt vers sætter konkurrenterne på plads, sammenligner sig selv med både Hendrix og Marley og konkluderer, at man altså ikke er blød, bare fordi man rapper om følelser. ‘Take Care’s bedste banger.

‘Lord Knows’ i ét citat:
»I know that showin’ emotion don’t ever mean I’m a pussy«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. ‘Worst Behaviour’ (2013)

‘Nothing Was the Same’ var stedet, hvor Drake for alvor lagde ængsteligheden bag sig. Bevares, her var stadig masser af ballader, men Drizzy havde fundet sig til rette på toppen af tronen, og selvsikkerheden skinnede som det pureste guld. Han var ikke bange for at berømmelsens bagside – han svælgede i den.

‘Worst Behaviour’ præsenterer Drake som en bidsk rottweiler, der hidsigt bider ud efter alle de motherfuckers, der ikke støttede op i starten af hans karriere. Far var ikke skuffet, han var sur.

Én ting er Drakes overlegne hook, noget andet DJ Dahis klikkende monster-beat, der endda et lavet uden et eneste sample.

‘Worst Behaviour’ i ét citat:
»Mothafuckas never loved us!«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. ‘I’m On One’ med DJ Khaled, Lil Wayne & Rick Ross (2011)

Før DJ Khaled var et Snapchat-ikon, var han kendt for at samle tidens mest populære rappere på samme track. I 2011 var Rick Ross på toppen af hiphop-scenen efter hovedværket ’Teflon Don’, og Lil Wayne kunne stadig med nogen ret kalde sig the best rapper alive.

Men ’I’m On One’ er på alle måder Drakes track: Alt fra det svævende, catchy omkvæd til det sublime åbningsvers (der inkluderer en stikpille til Jay Z og Kanyes ’Watch the Throne’) er ikke kun overlegent – det er overlegent på en måde, der virker som om, at det her er det letteste i verden. Det er her Drizzys æra starter, mens Ross’ og Waynes slutter.

’I’m On One’ i ét citat:
»I’m just feeling like the throne is for the taking – watch me take it«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. ‘Started From the Bottom’ (2013)

Vi startede fra bunden af listen, og nu er vi her. ‘Started From the Bottom’ har ikke listens mest storladne beat, men ‘Nothing Was the Same’-førstesinglen indkapsler alt, hvad Drake står for i banger-sammenhæng.

Her er en flig af eftertænksomhed i piano-samplet, massive trommer, buldrende bas og et guddommeligt hook, der (igen) indkapsler Drakes gennemgående tematik som artist: Det at nå toppen på egne præmisser, holde fast i vennerne og ikke give en fuck for alle dem, der har været fake på vejen op.

På papiret et ret simpelt nummer, men de bedste bangers har også altid været de mest enkle.

‘Started From the Botton’ i ét citat:
»Started from the bottom, now we’re here«.

Læs også: Vi kårer: Drakes 12 bedste ballader – rangeret

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af