1. Bonobo ‘Migration’ (13. januar)
Det er ikke meget, vi har hørt til Simon ‘Bonobo’ Green, siden han for snart fire år siden udgav sit seneste album, ‘The North Borders’. Men med to solide singler formår han på ny at varme op under sit downtempo og chill-glade publikum med manér. Første sødmefulde, sampletunge elektroskud fra den kommende ‘Migration’ hed ‘Kerala’, hvorpå vi fik ‘Break Apart‘, der har den gudsbenådede Rhye-forsanger, Mike Milosh, med på vokalsiden – og således er standarden lagt og forventningerne med rette sat i vejret.
2. Sohn ‘Rennen’ (13. januar)
Det skabte velfortjent røre i den elektroniske andedam, da den Wien-baserede brite Christopher Taylor for nu fem år siden begik sin stærke debut-ep ‘The Wheel’. To år senere fulgte debutalbummet ‘Tremors’, der med numre som den kuldegysningsfremkaldende, intense ‘Artifice’ ramte både kritikerguld og radiosvingninger. De første skud fra to’eren ‘Rennen’ er landet, og de er et fornemt eksempel på Sohns stilsikre alsidighed – lige fra den kradsbørstigt insisterende, westerninspirerede ‘Conrad’ til det afdæmpede, klaverbårne soulfulde titelnummer.
3. The xx ‘I See You’ (13. januar)
Nogle ting er ganske enkelt værd at vente på. Der er den helt store kærlighed, der er Justeat-leverancen 1. januar (who are we kidding, kærlighed og post-nytårs-junkfood er jo lidt samme sag) – og så er der The xx. Heldigvis har ventetiden siden ‘Coexist’ fra 2012 været forsødet med Jamie xx’s soloalbum ‘In Colour’, men ikke desto mindre lover alt godt fra hans genforening med Oliver Sim og Romy Madley Croft.
Singlerne vidner dels om en genkendelig, men modnet xx-lyd på den atmosfærisk smukke ‘Say Something Loving’, dels om eksotisk feststemt produktion a la ‘In Colour’ på ‘Hold On’ – og mest af alt om det glædelige genlyt med Romys skønne vokal, der leger med Jamies legesyge, detaljerige perfektionisme.
4. Julie Byrne ‘Not Even Happiness’ (13. januar)
Man kan næsten fornemme den romantiske beskedenhed i titlerne alene. Julie Byrne har sødmefulde folkdrømme i hjertet, og alt, hun ønsker sig, er ‘Rooms With Walls and Windows’ (som hendes 2014-debut hed) og en godhed, der end ikke behøver at være lykke. Hun ville næppe selv smække næverne i bordet og kræve den, men hun får vores udelte opmærksomhed, når hun – væbnet med sin dybe, skønne vokal, klimprende guitarfolk og hviskende poesi – slipper ‘Not Even Happiness’ den 13. januar.
5. Foxygen ‘Hang’ (20. januar)
Meget kan man sige, men sangtitlen (‘Follow the Leader’), de massive smæk på den fulde orkestrering og en Sam France, der danser rundt i mavebluse på en legeplads: Det er sgu en stilfuld (eller i hvert fald enormt Foxygen’sk) måde at fortælle verden, man er tilbage.
Tilbage med et nyt album er lige, hvad Foxygen er, og de samler tråden op, præcis hvor de slap. Seneste album ‘…And Star Power’, der scorede topkarakter lige her, blev rundet af med den smukke retrorock-skæring ‘Hang’, der netop er titlen på duoens nye album. Igen: De har sans for skidtet.
6. Austra ‘Future Politics’ (20. januar)
‘Future Politics’ lyder ikke umiddelbart som det, man har allermest lyst til at lytte til oven på et benhårdt 2016, men når det nu kommer direkte fra Austra, er det en hel del mere vellydende end som så. Den canadiske trio er nemlig klar med deres tredje album, og at dømme ud fra den første, selvbetitlede single, er der endnu engang effektfulde, dansable beats, fængende 80’er-synth og sødmefulde vokalharmonier på dagsordenen.
7. Kehlani ‘SweetSexySavage’ (27. januar)
Det hele begyndte med en tur i ‘America’s Got Talent’, hvor den blot 14-årige Kehlani scorede sig en 4. plads med pigegruppen Poplyfe. Sidenhen er det blevet til to solide mixtapes og et par tiltrængte, modnende år i musikken, indtil Kehlani nu i år kan sætte sin første langspiller i verden under titlen ‘SweetSexySavage’ – titlen klinger præcis lige så CrazySexyCool som Kehlanis brandvarme, 90’er-inspirerede, popskårne r’n’b-skæringer gør.
Kehlani spiller desuden en Soundvenue Session i Amager Bio den 12. marts.
8. Cancer ‘Totem’
Et af de absolut finere forhold, der er opstået på tværs af musikfamilierne i det danske musiklandskab, er sammensmeltningen af When Saints Go Machines Nikolaj Vonsild og Chorus Grants Kristian Finne Kristensen i Cancer. Duoen udgav i 2014 den fornemme debut ‘Ragazzi’ og er nu endelig klar til slippe den famøse, svære to’er under titlen ‘Totem’. At dømme ud fra singlerne ‘Die One More Time’, ‘Tears’ og ‘Esca’ er der endnu flere fintfølende toner at se frem til med Vonsilds sitrende falset og Kristensens følsomme guitarkærtegn.
9. Cloud Nothings ‘Life Without Sound’
Har man læst med på ovenstående liste og følt overvægten af elektronisk melankoli for tung, er der godt nyt: Cloud Nothings er nemlig kommet for at levere en ny omgang god gammeldags emo-præget, garageklingende lo-fi-rock, som var det start-00’erne. Den amerikanske kvartet (nu med Chris Brown (nej, ikke dén Chris Brown) på guitar) er nemlig klar med deres fjerde album – første siden 2014-skiven ‘Here and Nowhere Else’ og første siden afstikker-albummet ‘No Life for Me’, der kom til verden forrige år i selskab med Wavves.
Læs også: Her er 10 koncerter du skal opleve i januar