Sohn

Hvis man sammenligner coveret på de ep’er, Sohn har ladet sive siden slutningen af 2012, med coveret på hans fuldlængdedebut, er der en tydelig rød tråd (eller snarere kølig, stringent linje) i æstetikken: Billeder af kolde landskaber i grå, sort og hvid med enten vand eller damp som element.

Sohn, der er født i London, men har base i Wien, er flere steder blevet spået til at blive en af 2014s helt store succeshistorier, og på hans debutalbum er det den samme kølige, afklarede, men også smukke stemning, der kommer til udtryk.

Læs også: Breakin’ Sound 2014 med blandt andre Sohn

Åbningsskæringen ’Tempest’ indkapsler på mange måder hans metodologi: Enkle elementer (her hans stemme) skaber et mønster eller en figur, der umærkeligt tilføjes andre enkle elementer, hvorved sangen skubbes nye steder hen, ofte fra det lavmælte til det mere beat-drevne. ’Tempest’ er bygget op af loops af Sohns stemme, så man først ved anden eller tredje gennemspilning opdager, at der ikke optræder nogen instrumentering eller elektronisk programmering før 35 sekunder inde i sangen. Han gentager tricket på anden skæring ’The Wheel’, hvor næsten et helt minut med loopede vokalstumper står alene, inden samplede håndklap og synkoperet percussion sætter ind.

Sammen med tredje skæring, ’Artifice’, hvis opløftende, åbne omkvæd og nærmest funky trommer viser en mere poppet side af hans talent, og den efterfølgende ’Bloodflows’, skaber han en suveræn indledning til et album, der excellerer i både klaverbaserede og elektroniske stemningssnapshots uden på noget tidspunkt at blive uvedkommende eller abstrakt.

Læs også: Top Track: Sohn ‘Artifice’

Den meget direkte interaktion mellem stemme(r) og elektronik og den nærmest taktile percussion vækker gode minder om The Notwists ’Neon Golden’ fra 2002, selv om Sohn i modsætning til det tyske band ingenlunde er formet af indierock og folk.

Sohns stemme forankrer musikken emotionelt. Han synger om kærlighedens forviklinger og følelsernes flagrende flygtighed, men forfalder indimellem til vage abstraktioner frem for konkrete sansninger. Stemmen er dog klar og ren som en nattehimmel renset for skyer og smog. Når dette tindrende organ skærer sig på de elektroniske flader og beats, er effekten blændende.

Læs også: 10 producere der kommer til at dominere 2014

’Tremors’ er et smukt og meget konsistent album, der kan vise sig skoledannende for nye frugtbare mutationer fra post-dubstep-scenen, ikke mindst takket være dets poppede præcision og alligevel betragtelige dybde.