Soundvenue Forpremiere: Se den længe ventede film om 2Pacs liv, ‘All Eyez on Me’

Soundvenue Forpremiere: Se den længe ventede film om 2Pacs liv, ‘All Eyez on Me’
Demetrius Shipp Jr. i rollen som Tupac Shakur.

‘All Eyez on Me’ har været mange år undervejs, men nu rammer filmen om 2Pacs liv endelig biograferne, og vi er stolte af at kunne præsentere den første danske visning som en Soundvenue Forpremiere i Cinemaxx i København.

Siden Tupac Shakur blev dræbt i Las Vegas for 21 år siden, er hans legendestatus bare vokset og vokset. Rapperen nåede at toppe Billboard-listen med sine to sidste album, ‘Me Against the World’ og ‘All Eyez on Me’ og fik et kæmpehit med ‘California Love’, inden han mistede livet som bare 25-årig i en skudepisode, der har affødt mange konspirationsteorier.

Om filmen vil spekulere i mordets gerningsmænd og motiver vides ikke, men ‘All Eyez on Me’ skildrer 2Pacs opvækst og gennembrud og vil forhåbentlig tegne et nuanceret portræt af en komplicerede og karismatiske kunstner, der havde mange sammenstød med lovens lange arm, men også kæmpede en indædt kamp for afroamerikanernes rettigheder.

2Pac portrætteres i ‘All Eyez on Me’ af den ukendte Demetrius Shipp Jr., og filmen er instrueret af Benny Boom, der er bedst kendt for at stå bag musikvideoer for blandt andre Nicki Minaj, Lil Wayne og Nas.

Ud over vores Soundvenue Formpremiere i København, vises ‘All Eyez on Me’ samme aften også i Aarhus (billetter HER) og Odense (billetter HER).

Køb billet til ‘All Eyez on Me’ HER. Facebook-event HER.

Soundvenue Forpremiere: ‘All Eyez on Me’
Cinemaxx, København
Tirsdag den 13. juni kl. 18.45

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af