Jungle er tilbage med to smooth tracks og skønne videoer – nyt album på trapperne

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Feststemt soul, gennemført smoothness og smittende beats, der går direkte i fødder, hofter, tommel- og midterfinger (ja, det er dem, man knipser med) – så kender vi Jungle.

Det britiske musikkollektiv, ført an af Josh Lloyd-Watson og Tom McFarland, er tilbage med to nye tracks med tilhørende videoer. Det ene nummer, ’Happy Man’ (som tidligere er blevet teaset i liveversioner), lægger sig i forlængelse af deres tidligere soulbaskere ’The Heat’ og ’Busy Earnin’’ fra Jungles selvbetitlede 2014-debut, mens det andet, ’House in LA’, byder på en mere eksperimenterende opbygning af udsvævende synth-flader, psykedeliske vibes og luftige harmonier.

Begge nye numre er akkompagneret af hver sin fine musikvideo. ’Happy Man’ har fået sig en tilbagelænet omgang groovy gruppechill, præcis som nummerets lyd lægger op til, mens ’House in LA’ byder på solnedgang over L.A. med indfølt, eksperimentel dans på en tagtop.

’Happy Man’ og ’House in LA’ kommer begge til at figurere på Jungles nye album, der lander den 22. juni. De to Jungle-frontmænd har i en pressemeddelelse udtalt, at pladen kommer til at være som »en postapokalyptisk radiostation, der spiller breakup-sange«.

Jungle kan opleves på dette års Musik i Lejet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af