Her er 10 koncerter, du skal opleve i december

Vi bevæger os ind i årets sidste måned, men det betyder ingenlunde, at vi er nået til det tynde øl på koncertfronten. Tværtimod. Vi har udvalgt ti koncerter, du skal tjekke ud. Og det er altså foruden navne som Lil Pump, MGMT, Pusha-T, Denzel Curry og Charlotte Gainsbourg, hvis decemberkoncerter alle er udsolgte.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Iris Gold
1. december, Betty Nansen

Den ekspressive liveperformer Iris Gold kommer denne aften i uvante omgivelser, når hun som del af Roskilde Festivals ‘Iscenesat’-format skal optræde på Betty Nansens teaterscene, der i disse dage er forvandlet til en dekadent 70’er-inspireret ørken i forbindelse med forestillingen ‘Kat på et varmt bliktag’.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


1. december, Royal Arena

Den samme dag, men i en lidt en anden størrelsesorden, skyder vores danske verdensstjerne december i gang med et brag af en popfest i Royal Arena, hvor man – foruden de velkendte hits – selvfølgelig kan se frem til en stribe friske numre fra Møs nye (og mere end solide) album, ‘Forever Neverland’.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Chynna 
2. december, Ideal Bar

Koncerten var oprindeligt sat til Lille Vega, og da Chynna i det tidlige forår gæstede Stengade, var der heller ikke fuldt hus. Men manglende hype her til lands eller ej, så vidnede Chynnas optræden på Stengade om en rapper med »knivskarp stemmeføring og suveræn vokalteknik«, som nok skal tage Ideal Bar under kærlig behandling.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mariah Carey
4. december, Royal Arena

I en alder af 48 år har 90’er-ikonet Mariah Carey begået sit bedste album i meget lang tid med det nye ‘Caution’. Hvem havde lige set dén komme? Det kan i hvert fald ikke have gjort forventningerne mindre hos alle dem, der denne aften skal synge med om alt det, man gerne vil have til jul.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kojo Funds
6. december, Pumpehuset

Selv om graderne udenfor formentlig inviterer til alt andet end caribisk-inspireret afrobeat, når vi rammer den 6. december, er det ikke desto mindre, hvad menuen står på i Pumpehuset, når London-rapperen Kojo Funds byder på hoftevrikkende hits som ‘Check’ og ‘Dun Talkin’.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Miya Folick 
7. december, Ideal Bar

Og så til noget lidt andet. Amerikanske Miya Folick, som de seneste par har år leveret et par sprudlende ep’er, udgav i oktober sin legelystne, sørgmodige, festfyrværkerifyldte, helt og aldeles ekspressive debutplade ‘Premonitions’. Samme sprudlende væsen kan du forvente på scenen.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nikoline
8. december, Loppen

Fra én ekspressiv type til en anden og lidt anderledes af slagsen. Den danske rapper Nikoline satte i september ild til det halve internet med sin reprimandefyldte og mildt sagt kontroversielle sang og video ‘Sut min klit’, der sammen med tidligere singler som ‘Tæsk til alle’ og ‘Flertallet er dumme’ kan opleves side om side med nye tracks live på Loppen.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Thundercat
11. december, Voxhall / 12. december, Store Vega

Den funky, soulede, fusionsglade basekvilibrist Thundercat – hvem ellers? – har simpelthen taget tid til både at spille i København og Aarhus, og det kan man jo kun synes godt om. I sommers gæstede han også det ganske danske land, da han leverede en lige dele virtuos og tilbagelænet koncert på årets NorthSide.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Artigeardit
12. december, Lille Vega

Lille Vega bliver Artigeardits største headliner-show til dato, efter han i september hurtigt kunne melde udsolgt til sin koncert i Ideal Bar. Men han virker klar, den unge rapper, som på debutalbummet ‘Vildedage’ fra juni virkede modnet, både lyrisk og musikalsk.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Skepta
15. december, Tap1

Shutdown! Det er svært at forestille sig andet end et virvar af grime-optur, når ikonet Skepta gæster Tap1 til hans første arenashow på dansk jord. Siden hans hårdkogte Roskilde-optræden i 2016, har Skepta tilmed lagt på sit grime-perfektionede repertoire – blandt andet med ASAP Rocky-samarbejdet ‘Praise the Lord (Da Shine)’ og WizKid-samarbejdet ‘Energy’.

Læs også: Forbud, censur, fængsel: Hvordan London lukker munden på sin hiphopscene

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af